Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel tilpasning for børn med handicap i dagtilbud og folkeskolen

Dette lovforslag har til formål at tydeliggøre retten til rimelig individuel tilpasning for børn og unge med handicap i dagtilbud og folkeskolen. Målet er at sikre, at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og dermed undgå forskelsbehandling. Forslaget er fremsat som led i udmøntningen af en politisk aftale mellem regeringen og KL samt et ønske fra bruger- og interesseorganisationer.

Indførelse af ret til rimelig individuel tilpasning (§ 9 a)

Lovforslaget indsætter en ny bestemmelse, § 9 a, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Denne bestemmelse fastslår eksplicit, at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og folkeskolen.

Vurdering af "rimelighed" og "uforholdsmæssig byrde"

Retten til tilpasning er ikke ubegrænset. Loven specificerer, at tilpasningen skal være rimelig og ikke må medføre en uforholdsmæssig stor byrde for dagtilbuddet eller folkeskolen. Vurderingen af, hvad der er rimeligt, skal baseres på en konkret afvejning af flere faktorer:

• Effekten: Hvor effektiv er tilpasningen i forhold til at fjerne de barrierer, barnet eller den unge oplever?
• Omkostningerne: Hvad er de økonomiske omkostninger forbundet med at implementere tilpasningen?
• Ressourcer: Der skal tages hensyn til det pågældende dagtilbuds eller den pågældende folkeskoles samlede ressourcer.

Klageadgang og håndhævelse

En central del af lovforslaget er, at det giver mulighed for at håndhæve den nye ret. Ved at ændre i lovens §§ 7, 10, 11 og 12 sikres det, at sager om manglende rimelig individuel tilpasning kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet. Dette giver borgere en klageadgang og mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis de har været udsat for forskelsbehandling.

Ikrafttrædelse og anvendelsesområde

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021. Det vurderes i bemærkningerne, at der ikke er behov for en overgangsordning, da loven betragtes som en tydeliggørelse af kommunernes allerede eksisterende forpligtelser på området. Lovændringerne gælder ikke for Færøerne og Grønland.