Ligebehandlingsnævnet afviser sag om påstået nationalitetsdiskriminering af skibsassistent grundet bevisbehov

Sagen omhandler en skibsassistent, der blev afskediget fra sin stilling i et rederiselskab i april 2020 efter 18 års ansættelse. Afskedigelsen blev fra arbejdsgiverens side begrundet med besætningsmæssige omlægninger som følge af COVID-19-pandemien og manglende ledige stillinger på skibet.

Parternes argumenter og statistiske oplysninger

Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Han fremlagde statistiske oversigter, der ifølge ham viste en systematisk udskiftning af danske medarbejdere med polske medarbejdere. Klageren påpegede, at:

• Andelen af dansk personale faldt markant i perioden omkring afskedigelserne.
• Stillinger tidligere besat af danskere blev overtaget af polske søfolk med kortere anciennitet.
• Virksomhedens ledelse tidligere havde indikeret, at ændringer i sømandsbeskatningen kunne føre til et stop for ansættelse af danske søfolk.

Indklagede bestred disse påstande og anførte, at afskedigelserne var nødvendige rationaliseringer grundet svigtende markedsforhold. De fremlagte deres egne tal, som viste en anden fordeling:

• I den relevante periode blev der afskediget 26 polske og 23 danske menige.
• Den udenlandske del af arbejdsstyrken blev procentuelt reduceret mere end den danske.

Juridiske tvistepunkter

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om klageren har påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Der er mellem parterne stor uenighed om validiteten og fortolkningen af det statistiske materiale, der skal belyse medarbejdersammensætningen før og efter afskedigelsesrunden.

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderer, at der er en så væsentlig uenighed mellem parterne om sagens faktiske omstændigheder, at det ikke er muligt at træffe en afgørelse på det foreliggende skriftlige grundlag. Uenigheden knytter sig særligt til:

• Det omfattende statistiske materiale over medarbejdersammensætningen.
• Troværdigheden og forståelsen af de fremlagte oversigter.
• De konkrete udvælgelseskriterier anvendt ved afskedigelserne.

Nævnet finder, at en afklaring af, om om delt bevisbyrde finder anvendelse, kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men må ske ved domstolene, afvises sagen i medfør af .