Stadfæstelse af påbud om returnering eller destruktion af te fra Kina

Sagen omhandler en virksomheds import af te fra Kina, som Fødevarestyrelsen påbød returneret eller destrueret, da den var indført i EU uden forudgående kontrol og frigivelse til fri omsætning. Virksomheden påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet de mente, at fejlen lå hos postvæsenet, som havde leveret pakken direkte til deres adresse uden om Toldvæsenet og Fødevarestyrelsen.

Baggrund for påbuddet

Fødevarestyrelsen konstaterede ved et kontrolbesøg den 11. oktober 2017, at virksomheden havde importeret 2 x 2,5 kg Jin Jun Mei sort te og 2 x 2,5 kg Tie Guan Tin grøn te fra Kina. Virksomheden kunne ikke fremvise dokumentation for, at sendingen havde været forelagt til kontrol af fødevaremyndighederne i Danmark eller et andet EU-land. Pakken var uåbnet og blev beslaglagt. Påbuddet om returnering eller destruktion blev givet med henvisning til Gennemførelsesforordning til forordning om intensiv offentlig kontrol med visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse artikel 10 og Kontrolforordningen artikel 19, stk. 1, litra a, jf. Fødevarelovens § 52, stk. 1 og Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Teen fra Kina er underlagt intensiveret kontrol på grund af risiko for pesticidrester, og overgang til fri omsætning er betinget af et fælles importdokument, der er udfyldt af den kompetente myndighed efter udførte kontroller.

Virksomhedens klage

Virksomheden anførte, at de ikke havde begået fejl. De forklarede, at pakken oprindeligt blev sendt med fly i stedet for skib, hvilket forhindrede rettidig udfyldelse af CED-dokumentet. Efter returnering blev teen sendt igen med skib, og virksomheden forhåndsanmeldte sendingen til Fødevarestyrelsen. De havde løbende kontakt med styrelsen, men grundet et nedbrud i postvæsenets (Virksomhed1) systemer, kunne de ikke spore pakken eller forhindre levering til deres adresse på Bornholm uden toldbehandling eller kontrol. Virksomheden mente, at postvæsenet havde handlet i strid med loven ved at levere pakken udenom Toldvæsenet og Fødevarestyrelsen, og at hændelsen var uden for deres ansvarsområde og magt.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt påbuddet og henviste til, at selvom virksomheden havde forhåndsanmeldt sendingen, havde de ikke oplyst sendingens rute ind i EU på CED-dokumentet og kunne ikke fremvise dokumentation for kontrol. Styrelsen understregede, at det er importørens ansvar at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen, herunder de særlige regler for import af restriktionsvarer. Dette ansvar omfatter også den valgte transportør. Fødevarestyrelsen bemærkede, at de ikke har hjemmel til at dispensere fra reglerne i Gennemførelsesforordning til forordning om intensiv offentlig kontrol med visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, og at pakken ikke kunne lovliggøres, da den allerede havde været i fri omsætning uden frigivelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 19. december 2017 om påbud om returnering eller destruktion af te fra Kina. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde opfyldt betingelserne for, at pakken med te fra Kina kunne overgå til fri omsætning i Danmark, jf. Gennemførelsesforordning til forordning om intensiv offentlig kontrol med visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse artikel 10. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde forelagt toldmyndighederne et fælles importdokument, der var udfyldt af Fødevarestyrelsen. Det blev bemærket, at sendingen var adresseret direkte til virksomhedens adresse og ikke til et godkendt indgangssted, hvilket udgjorde en fejl i adresseringen.

Nævnet vurderede, at bestemmelsen fastsætter et ansvar for importøren til at sikre, at reglerne overholdes. Dette ansvar understøttes af Fødevareforordningen artikel 17, stk. 1, hvorefter fødevarevirksomhedsledere skal sikre, at relevante krav i fødevarelovgivningen er opfyldt. Det er ikke en forudsætning for ansvar, at der kan bebrejdes virksomheden personligt. Virksomheden er således ansvarlig for den valgte transportør (Virksomhed1), da denne agerer på virksomhedens vegne i forbindelse med importen. Påbuddet blev derfor anset for korrekt givet i medfør af Fødevarelovens § 52, stk. 1 og Kontrolforordningen artikel 19, stk. 1, litra a.