Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 31. oktober 2017, som var givet til en virksomhed i Fredericia Kommune. Indskærpelsen vedrørte manglende dokumentation for egenkontrol, specifikt temperaturmålinger ved opvarmning, nedkøling og varemodtagelse over længere perioder.
Ved et kontrolbesøg den 31. oktober 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke havde dokumenteret temperaturmålinger for opvarmning siden 4. april 2017, for nedkøling siden 3. maj 2017 og for varemodtagelse siden 12. juni 2017. Virksomheden erkendte manglerne og oplyste, at de ville rette op på forholdene. Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse, som også fremgik af kontrolrapporten, om at egenkontrollens gennemførelse og resultater altid skulle være tilgængelige. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 9. november 2017. Klager anførte, at den køkkenansvarlige havde glemt at måle køleskabstemperaturen de seneste to måneder, men at køkkenhygiejnen altid havde været i orden, og at virksomheden tidligere havde haft en elitesmiley. Klager forklarede, at den køkkenansvarlige havde været presset af personlige årsager. Klager mente, at sanktionen var for hård og burde ændres på baggrund af en helhedsvurdering af virksomhedens tidligere resultater, eventuelt ved et nyt uanmeldt kontrolbesøg.
Fødevarestyrelsen præciserede den 7. december 2017, at indskærpelsen var givet i medfør af Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 2, litra g, og ikke hygiejnebekendtgørelsen som oprindeligt angivet. Styrelsen understregede, at indskærpelsen ikke skyldtes opbevaringstemperaturer, men den manglende dokumentation for temperaturmålinger ved opvarmning, nedkøling og varemodtagelse over længere perioder. Fødevarestyrelsen vurderede, at der ikke var tale om en bagatelagtig overtrædelse, da der manglede noteringer på flere områder. Styrelsen fremhævede, at kontrolbesøg er et øjebliksbillede, og at en indskærpelse er den mildeste sanktion ved konstaterede overtrædelser. Endvidere anførte styrelsen, at hverken en tidligere elitesmiley eller personalets personlige årsager kunne fritage virksomheden for sanktioner, og at en indskærpelse altid medfører et opfølgende kontrolbesøg.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 31. oktober 2017, men ændrede ordlyden for at præcisere den juridiske baggrund og de konstaterede forhold.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til grundlaget for indskærpelsen. Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsens henvisning til hygiejnebekendtgørelsen var en tastefejl, og at den korrekte henvisning var til artikel 5, stk. 2, litra g. Ifølge artikel 5, stk. 1, skal fødevarevirksomheder indføre og følge procedurer baseret på HACCP-principperne (egenkontrol). Som en del heraf skal virksomheder udfærdige dokumenter og føre registre for at dokumentere, at foranstaltningerne anvendes effektivt, jf. artikel 5, stk. 2, litra g.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret egenkontrollens gennemførelse. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens detaljerede beskrivelse af de faktiske forhold og styrelsens vurdering af, at dokumentation utvivlsomt burde have været foretaget i den pågældende periode. Nævnet ændrede indskærpelsens ordlyd til: ”Virksomheden skal dokumentere egenkontrollens gennemførsel.” for at afspejle de konstaterede forhold og den korrekte lovhenvisning.
Nævnet bemærkede, at det er en direkte konsekvens af lovgivningen, at en virksomheds status som elitevirksomhed bortfalder, hvis den får anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 3, stk. 2. Fødevarestyrelsen kan ikke undlade at give en indskærpelse for at bevare en virksomheds elitesmiley. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.


Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om, at en virksomhed skal doku...
Læs mereForslag til lov om produkter og markedsovervågning, herunder regulering af salg af lattergas