Stadfæstelse af markedsføringsforbud af kosttilskud grundet manglende dokumentation for lovlige kilder

Fødevarestyrelsen bemærkede, at fokus var på godkendte kilder, ikke fremstillingsmetoden. Styrelsen fremhævede uoverensstemmelser i den fremsendte dokumentation (mærkning, master formularer, anmeldelser), som yderligere slørede produkternes ingredienser og kilder. Det blev anført, at det ikke var muligt at afklare, om gærsvampe/bakterier kun blev anvendt i fremstillingen, og om kilderne var godkendte. Fødevarestyrelsen havde ikke kendskab til andre produkter på markedet, hvor Lactobacillus bulgaricus blev anvendt som kilde til vitaminer og mineraler.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juli 2017 om forbud mod markedsføring af kosttilskud. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om kosttilskud § 2, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at den indsendte dokumentation var utilstrækkelig til at vurdere, om der var anvendt lovlige kilder ved fremstillingen af kosttilskudsprodukterne. Dette skyldtes især indholdet af produkternes master formular og mærkning, samt det faktum, at klageren gentagne gange havde fået mulighed for at fremsende den nødvendige dokumentation for fremstillingsmetoden og de benyttede kilder. Nævnet lagde også vægt på de divergerende oplysninger om vitaminernes og mineralernes kilder i det fremsendte materiale.

Miljø- og fødevareministeren kan træffe afgørelser og meddele påbud og forbud for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen og EU-forordninger og -direktiver, jf. Fødevarelovens § 52, stk. 1. Kun kilder til vitaminer og mineraler, der er anført i specifikke EU-forordninger, kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud, jf. Bekendtgørelse om kosttilskud § 4 (nu Bekendtgørelse om kosttilskud § 2). De relevante EU-forordninger er Kommissionens forordning (EF) nr. 1170/2009, Kommissionens forordning (EU) nr. 1161/2011, Kommissionens forordning (EU) nr. 119/2014 og Kommissionens forordning (EU) 2015/414.

På baggrund af den manglende og divergerende dokumentation vurderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at forbuddet var en nødvendig og passende foranstaltning for at sikre overholdelsen af gældende lovgivning.

Konstaterede overtrædelser

Fødevarestyrelsen fandt en række uregelmæssigheder ved produkterne:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk: Ingredienser i sammensatte ingredienser (f.eks. vand i bouillon) var ikke deklareret. Allergene ingredienser var angivet som ”spor af”. Ingredienser var ikke konsekvent nævnt i faldende orden efter mængde. Nettomængden var uklar (550 ml angivet, men flasken identisk med en 500 ml flaske). Anprisningen ”uden konservering og tilsætningsstoffer” var vildledende, da produkterne indeholdt tilsætningsstoffer som johannesbrødkernemel, guargummi, citronsyre, mælkesyre og calciumlactat.

• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe: Lignende problemer med udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser og ”spor af” for allergener. Uoverensstemmelse mellem ingredienser på forside- og bagsideetiket. Varebetegnelsen ”Jomfru Hummer Suppe” stemte ikke overens med produktnavnet ”Hummersuppe”. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Uklar nettomængde (500 ml angivet, men flasken identisk med en 550 ml flaske). Anprisninger som ”Nordjysk Madkunst” og ”efter original Læsø opskrift” blev anset for vildledende, da produkterne ikke stammede fra Læsø.

• Lammefjorden Jordskokkesuppe: Udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Varebetegnelsen ”Lammefjorden Jordskokkesuppe” blev anset for vildledende, da kun en lille del af jordskokkerne (ca. 5 %) stammede fra Lammefjorden, mens produktet samlet indeholdt 44 % jordskokker.

• Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing: Uoverensstemmelse mellem ingredienser angivet på forsideetiketten og den faktiske ingrediensliste på bagsiden.

Fødevarestyrelsen påbød desuden virksomheden at orientere aftagere om den ukorrekte mærkning, da forbrugerne ikke kunne træffe et oplyst valg.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede afgørelsen den 28. april 2017 og anførte, at ingen af produkterne var sundhedsskadelige, men kun forkert mærket. Klageren fremsendte udkast til ny produktmærkning og argumenterede for, at:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk korrekt indeholdt 550 ml, og anprisningen om fravær af konserverings- og tilsætningsstoffer ville blive fjernet. Klager mente, at de nævnte tilsætningsstoffer var bærestoffer, der ikke skulle deklareres.
• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe korrekt indeholdt 550 ml, selvom de var mærket med 500 ml. Klager mente, at ”Efter original Læsø opskrift” og ”Nordjysk Madkunst” var retvisende angivelser.
• Lammefjorden Jordskokkesuppe var korrekt navngivet, da ca. 5 % af jordskokkerne var fra Lammefjorden.
• Angivelserne på forsiden af Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing var ”appetitvækkere” og ikke en ingrediensliste i faldende orden.

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de nye etiketter ville indgå i en senere vurdering af ophævelse af forbuddet. Styrelsen understregede, at tilsætningsstofferne skulle deklareres, medmindre det kunne dokumenteres, at de ikke havde en teknologisk funktion i færdigvaren. Desuden fastholdt styrelsen, at herkomstangivelserne var vildledende, da hovedparten af ingredienserne ikke stammede fra de angivne steder.