Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Københavns Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen. Indskærpelsen blev givet den 29. maj 2017, fordi virksomheden ikke kunne fremvise en skriftlig risikoanalyse, der var dækkende for dens aktiviteter, under et kontrolbesøg. Virksomheden kunne kun fremvise en blanket fra Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 30. maj 2017 og anførte, at risikoanalysen var gemt på computeren under kontrolbesøget, men ikke kunne findes frem på grund af manglende computerfærdigheder og en uvenlig stemning under besøget. Virksomheden eftersendte de manglende formularer, dateret til marts måned, som bevis for, at analyserne var udarbejdet før kontrolbesøget. Klager anmodede desuden om fritagelse for det opfølgende kontrolgebyr, da overtrædelsen blev anset for bagatelagtig, og risikoanalyserne beviseligt var til stede.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var berettiget, da risikoanalysen ikke var tilgængelig under kontrolbesøget, hverken elektronisk eller i papirform. Styrelsen henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, litra a, som grundlag for indskærpelsen. Det blev også bemærket, at virksomheden tidligere, den 5. oktober 2016, var blevet vejledt om kravet om en tilgængelig skriftlig risikoanalyse. Fødevarestyrelsen påpegede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion for overtrædelser af fødevarelovgivningen, og at manglende fremvisning af en risikoanalyse ikke betragtes som en bagatelagtig overtrædelse. Endvidere henviste styrelsen til Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 33, stk. 1 som grundlag for det gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 29. maj 2017. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke kunne fremvise en dækkende skriftlig risikoanalyse under kontrolbesøget. Dette er i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra a, jf. stk. 4, litra a, som kræver, at fødevarevirksomheder skal indføre og følge procedurer baseret på HACCP-principperne og kunne forelægge bevis herfor for den kompetente myndighed. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens detaljerede beskrivelse af de faktiske forhold og understregede, at det er virksomhedens ansvar at kunne fremvise dokumentationen under kontrolbesøget. Det blev ikke tillagt vægt, at lederen følte sig presset, eller at dokumentationen blev eftersendt, da den ikke var tilgængelig på tidspunktet for kontrollen.
Nævnet fastslog, at Fødevarestyrelsen er forpligtet til at reagere på overtrædelser af fødevarelovgivningen, og en indskærpelse er den mildeste sanktion. Ifølge Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5 skal der gennemføres et ekstra kontrolbesøg, når der gives anmærkninger. Virksomheden skal betale gebyr for dette opfølgende besøg, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 33, stk. 1. Fødevarestyrelsen kan ikke undlade at give en indskærpelse for at fritage virksomheden for gebyret.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.



Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed på Læsø, fordi virksomheden ikke kunne fremvise en skriftlig risikoanalyse under et kontrolbesøg den 5. juli 2018. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.
Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 12. juli 2018 med flere anbringender:
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 4, litra a. Styrelsen bemærkede, at:

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende man...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.