Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 10. april 2017, som var givet til en fødevarevirksomhed. Indskærpelsen vedrørte mangler i virksomhedens egenkontrolprogram og fraværet af en dækkende risikoanalyse. Sagen blev afgjort i henhold til Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 1 og Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 2, litra a, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 10. april 2017 med en præcisering af ordlyden.
Fødevarestyrelsen konstaterede ved et kontrolbesøg, at virksomhedens egenkontrolprogram ikke indeholdt et fyldestgørende afsnit om opbevaring af kølepligtige fødevarer, og at der manglede en risikoanalyse for virksomhedens aktiviteter. Virksomheden havde tidligere, den 20. oktober 2016, modtaget vejledning om at tilføje et afsnit om opbevaring i egenkontrolprogrammet.
Virksomheden klagede over indskærpelsen og anførte, at sanktionen var for vidtgående, og at det var urimeligt, at et kontrolbesøg, der var en opfølgning på en forbrugerhenvendelse, også omfattede kontrol af formelle krav. Klageren mente desuden, at det var uretfærdigt at miste elitesmileyen på grund af en manglende risikoanalyse, som var klar dagen efter kontrolbesøget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at virksomheden ikke havde beskrevet egenkontrollen i et egenkontrolprogram og manglede en dækkende risikoanalyse. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens beskrivelse af de faktiske forhold og klagerens manglende bestridelse heraf. Det blev understreget, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for sanktionen, og at en kontrol, der sker på baggrund af en forbrugerhenvendelse, ikke begrænser kontrollens omfang til kun at omfatte det specifikke forhold. Tab af elitesmiley er en direkte konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om offentlig kontrol med fødevarer, foderstoffer og primærproduktion § 3, stk. 2. Fødevarestyrelsen kan ikke undlade at give en indskærpelse for at opretholde en elitesmiley.
Nævnet præciserede hjemlen for indskærpelsen til udelukkende at omfatte Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 1 og Hygiejneforordningen artikel 5, stk. 2, litra a.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Folketingets partier har i dag indgået en ny fødevare- og veterinæraftale, som blandt andet betyder større fokus på små fødevarevirksomheder, mere målrettede kontrolbesøg og et styrket kriseberedskab.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed på Læsø, fordi virksomheden ikke kunne fremvise ...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mere