Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende sporbarhed af vildlaks

Fødevarestyrelsen foretog den 29. marts 2017 et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for laks, der blev solgt som vildlaks fra Øresund. Dokumentationen angav fejlagtigt, at laksen var opdrættet. Som følge heraf indskærpede Fødevarestyrelsen mundtligt, at sporbarhed skal sikres i alle led, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 21. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at forhandleren ved en fejl havde sendt en faktura, der angav fisken som opdræt, men at fejlen blev rettet samme dag, så det fremgik, at fisken var vildtfanget. Klager argumenterede derfor for, at fisken hele tiden havde været vildfanget, og at forbrugeren ikke var blevet vildledt.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen sendte den 19. maj 2017 sine bemærkninger til klagen. Styrelsen oplyste, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 artikel 18, stk. 1 og stk. 2. Det blev fremhævet, at der under kontrolbesøget ikke var overensstemmelse mellem følgeseddel, faktura og varen, og at de rettede fakturaer først blev sendt tre uger efter kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen understregede vigtigheden af korrekt sporbarhedsdokumentation for laks fanget i Østersøen på grund af risikoen for dioxinindhold. Styrelsen bemærkede desuden, at hvis klager var bekendt med leverandørens fejl, burde en detaljeret kontrol af dokumenter have fundet sted ved modtagelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Fødevareforordningen artikel 18, stk. 1 og Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.

Nævnets vurdering af sporbarhed

Nævnet fandt, at klagers sporbarhedsdokumentation for laksen ikke var tilstrækkelig i henhold til Fødevareforordningen artikel 18, stk. 1, da dokumentationen fejlagtigt angav, at laksen var fra opdræt. Det blev understreget, at sporbarhed skal sikres i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled, og at fødevarevirksomheder skal kunne identificere deres leverandører.

Ansvar for korrekte oplysninger

Nævnet afviste klagers anbringende om, at fejlen skyldtes leverandøren. Det blev fremhævet, at det ifølge Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2 er klagers ansvar at kunne identificere, hvorfra en fødevare er leveret, og dermed også at sikre, at informationerne i sporbarhedsdokumentationen er korrekte. Nævnet lagde særlig vægt på, at klager under kontrolbesøget ikke kunne fremvise overensstemmende oplysninger på følgeseddel, faktura og varen.