Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fødevarestyrelsen foretog den 29. marts 2017 et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for laks, der blev solgt som vildlaks fra Øresund. Dokumentationen angav fejlagtigt, at laksen var opdrættet. Som følge heraf indskærpede Fødevarestyrelsen mundtligt, at sporbarhed skal sikres i alle led, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 21. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at forhandleren ved en fejl havde sendt en faktura, der angav fisken som opdræt, men at fejlen blev rettet samme dag, så det fremgik, at fisken var vildtfanget. Klager argumenterede derfor for, at fisken hele tiden havde været vildfanget, og at forbrugeren ikke var blevet vildledt.
Fødevarestyrelsen sendte den 19. maj 2017 sine bemærkninger til klagen. Styrelsen oplyste, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 artikel 18, stk. 1 og stk. 2. Det blev fremhævet, at der under kontrolbesøget ikke var overensstemmelse mellem følgeseddel, faktura og varen, og at de rettede fakturaer først blev sendt tre uger efter kontrolbesøget. Fødevarestyrelsen understregede vigtigheden af korrekt sporbarhedsdokumentation for laks fanget i Østersøen på grund af risikoen for dioxinindhold. Styrelsen bemærkede desuden, at hvis klager var bekendt med leverandørens fejl, burde en detaljeret kontrol af dokumenter have fundet sted ved modtagelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Fødevareforordningen artikel 18, stk. 1 og Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Nævnet fandt, at klagers sporbarhedsdokumentation for laksen ikke var tilstrækkelig i henhold til Fødevareforordningen artikel 18, stk. 1, da dokumentationen fejlagtigt angav, at laksen var fra opdræt. Det blev understreget, at sporbarhed skal sikres i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled, og at fødevarevirksomheder skal kunne identificere deres leverandører.
Nævnet afviste klagers anbringende om, at fejlen skyldtes leverandøren. Det blev fremhævet, at det ifølge Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2 er klagers ansvar at kunne identificere, hvorfra en fødevare er leveret, og dermed også at sikre, at informationerne i sporbarhedsdokumentationen er korrekte. Nævnet lagde særlig vægt på, at klager under kontrolbesøget ikke kunne fremvise overensstemmende oplysninger på følgeseddel, faktura og varen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 29. marts 2017 om, at sporbarhed skal sikres i alle led. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.


Sagen omhandler en virksomheds modtagelse af fødevarer fra en uregistreret leverandør, hvilket førte til en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen. Virksomheden blev pålagt at ophøre med at modtage fødevarer fra den pågældende leverandør, da leverandøren ikke var registreret i henhold til gældende fødevarelovgivning.
Fødevarestyrelsen konstaterede under en kontrol, at virksomheden havde modtaget fødevarer fra en leverandør, der ikke var registreret hos Fødevarestyrelsen. Dette er et brud på kravet om, at fødevarevirksomheder skal være registrerede for at drive virksomhed med fødevarer. Indskærpelsen blev udstedt med henvisning til Fødevareloven § 15, som fastsætter krav om registrering af fødevarevirksomheder, og , der uddyber disse krav.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.
Virksomheden klagede over indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anfægtede grundlaget for indskærpelsen og den måde, Fødevarestyrelsen havde behandlet sagen på.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mere
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en opskæringsvirksomhed for overtrædelse af reglerne for ekspo...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.)