Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om slutudbetaling af tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, og har begrænset sin prøvelse til sanktionsberegningens korrekthed og forvaltningslovens krav om begrundelse.

Sanktionsberegningens korrekthed

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens udregningsmetode i afgørelsen af 15. juli 2015 for sanktionen efter Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30, stk. 1, ikke var i overensstemmelse med styrelsens egen praksis. Styrelsens praksis foreskriver en samlet beregning af sanktionen for både rate- og slutudbetaling, hvis fejl opdages ved slutudbetalingen. Nævnet konstaterede, at styrelsen i den påklagede afgørelse først beregnede sanktion på raten og dernæst på slutudbetalingen, hvilket afveg fra den fastlagte praksis. Landbrugsstyrelsen skal ved fornyet behandling sikre, at udregningsmetoden er i overensstemmelse med styrelsens praksis.

Forvaltningslovens krav om begrundelse

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for baggrunden for den anvendte beregningsmetode i afgørelsen af 15. juli 2015. Beregningen var heller ikke formidlet på en måde, der var forståelig for klager, hvilket er et brud på Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Nævnet understregede, at styrelsen ved fornyet behandling skal sikre, at udregningen er formidlet, så klager med sikkerhed kan følge alle led i beregningerne.

Nævnets øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved fornyet behandling skal sikre korrekt hjemmel for afgørelsen og en fyldestgørende begrundelse. Nævnet gjorde opmærksom på, at afgørelsen af 19. december 2014 må anses som ophævet, da styrelsen genoptog sagen og traf en ny afgørelse. Endvidere påpegede nævnet, at styrelsen i afgørelsen af 15. juli 2015 ikke havde begrundet, hvorfor udgiften til 2.125 planter ikke kunne godkendes, men alene behandlet spørgsmålet om sanktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. juli 2015 om slutudbetaling af tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.

Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.

Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.