Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om slutudbetaling af tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Sagen omhandler Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. juli 2015, som krævede tilbagebetaling af et allerede udbetalt tilskud samt et sanktionsbeløb.
Klager indsendte den 28. oktober 2014 en anmodning om slutudbetaling af tilskud. Landbrugsstyrelsen traf den 19. december 2014 afgørelse om udbetaling af 275.360,70 kr., men fratrak udgifter til planter, der ikke stammede fra et dansk nærområde, og pålagde en sanktion, da forskellen mellem ansøgt og godkendt beløb oversteg 3 %. Tilskuddet var givet under forudsætning af opfyldelse af betingelserne i Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger §§ 9, 10, 11, 12, 14, 15 og 19.
Efter klagers indsigelse af 9. januar 2015 genoptog Landbrugsstyrelsen sagen og opdagede en regnefejl i den oprindelige afgørelse. Den 15. juli 2015 traf styrelsen en ny afgørelse, hvor den korrekte gennemsnitlige plantepris blev fastsat til 25,83 kr., hvilket resulterede i et større fradrag og et krav om tilbagebetaling af 19.133,66 kr. (for meget udbetalt tilskud samt sanktion). Styrelsen henviste til Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 5, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, vedrørende sanktionering.
Klager påklagede afgørelsen af 15. juli 2015 og anførte navnlig, at:
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at den havde hjemmel til at kræve tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb med tillæg af renter i henhold til Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 5, stk. 1. Styrelsen anførte, at tilbagebetalingen skete på objektivt grundlag, og at det var tilsagnshavers pligt at sætte sig ind i ordningens rettigheder og pligter. Styrelsen vurderede, at det var klagers egen skyld, at der var søgt om udbetaling til ikke-godkendte planter. Vedrørende tilbagekaldelse af afgørelsen anførte styrelsen, at den var EU-retligt forpligtet til at sanktionere korrekt, og at der ikke var tale om en begunstigende forvaltningsakt, som klager havde indrettet sig efter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, og har begrænset sin prøvelse til sanktionsberegningens korrekthed og forvaltningslovens krav om begrundelse.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens udregningsmetode i afgørelsen af 15. juli 2015 for sanktionen efter Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30, stk. 1, ikke var i overensstemmelse med styrelsens egen praksis. Styrelsens praksis foreskriver en samlet beregning af sanktionen for både rate- og slutudbetaling, hvis fejl opdages ved slutudbetalingen. Nævnet konstaterede, at styrelsen i den påklagede afgørelse først beregnede sanktion på raten og dernæst på slutudbetalingen, hvilket afveg fra den fastlagte praksis. Landbrugsstyrelsen skal ved fornyet behandling sikre, at udregningsmetoden er i overensstemmelse med styrelsens praksis.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for baggrunden for den anvendte beregningsmetode i afgørelsen af 15. juli 2015. Beregningen var heller ikke formidlet på en måde, der var forståelig for klager, hvilket er et brud på Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Nævnet understregede, at styrelsen ved fornyet behandling skal sikre, at udregningen er formidlet, så klager med sikkerhed kan følge alle led i beregningerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen ved fornyet behandling skal sikre korrekt hjemmel for afgørelsen og en fyldestgørende begrundelse. Nævnet gjorde opmærksom på, at afgørelsen af 19. december 2014 må anses som ophævet, da styrelsen genoptog sagen og traf en ny afgørelse. Endvidere påpegede nævnet, at styrelsen i afgørelsen af 15. juli 2015 ikke havde begrundet, hvorfor udgiften til 2.125 planter ikke kunne godkendes, men alene behandlet spørgsmålet om sanktion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 15. juli 2015 om slutudbetaling af tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.

Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud under Miljø...
Læs mere
Klager modtog den 8. juli 2002 et 20-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af græs på mark nr. 4T, der omfatter...
Læs mereForslag til Lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer