Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tilladelse til forsøgsfiskeri efter stillehavsøsters i Vadehavet. Ansøgningen, indgivet af en virksomhed den 8. september 2016, dækkede perioder i 2016 og 2017 og omfattede brug af muslingskraber, håndopsamling og østersskraber i specifikke områder med en maksimal arealpåvirkning på 10 %.
Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen den 2. december 2016 med henvisning til, at Naturstyrelsen havde meddelt afslag på dispensation fra Bekendtgørelse om fredning og vildtforvaltning i Vadehavet § 8. Naturstyrelsens afslag var begrundet i hidtidige erfaringer med forsøgsfiskeri og en kommende undersøgelse af en samlet forvaltningsplan.
Klageren påpegede, at Fiskeristyrelsens begrundelse var ugyldig og usaglig, idet den baserede sig på uvedkommende forhold som manglende kommerciel succes af tidligere forsøgsfiskeri. Klageren anførte desuden, at afslaget udgjorde et brud på ligebehandlingsprincippet, da en anden virksomhed, Cardium, tidligere havde fået tilladelse til lignende forsøgsfiskeri i Vadehavet i 2015. Klageren mente, at det ansøgte forsøgsfiskeri omfattede mindst samme beskyttelseshensyn som det tidligere tilladte fiskeri.
Fiskeristyrelsen fastholdt, at de havde taget udgangspunkt i Naturstyrelsens afslag på dispensation og ikke kunne udstede en tilladelse, før en sådan dispensation forelå. Styrelsen oplyste senere, at der afventedes en bestandsvurdering og kortlægning fra DTU Aquas Vadehavsprojekt, før nye forsøgstilladelser eventuelt kunne gives. Fiskeristyrelsen præciserede desuden, at ansøgninger om forsøgsfiskeri behandles efter Fiskeriloven § 109, som kun giver hjemmel til fiskeri i videnskabeligt, miljømæssigt og fiskeriplejemæssigt øjemed, ikke i kommercielt øjemed. Da klager ønskede at anvende bundslæbende redskaber, som er forbudt, krævedes en dispensation fra vadehavsbekendtgørelsen, hvilket hørte under Naturstyrelsens ressortområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fiskeristyrelsens afgørelse af 2. december 2016 om afslag på ansøgning om tilladelse til forsøgsfiskeri efter stillehavsøsters i Vadehavet og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen blev truffet efter Fiskeriloven § 110 a, stk. 1 og er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afgørelse var ugyldig, da den ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav. Det blev fremhævet, at den oprindelige afgørelse ikke anførte nogen hjemmel for afslaget, hvilket er et krav i . Selvom Fiskeristyrelsen efterfølgende angav den korrekte hjemmel, ændrede dette ikke på manglen i den oprindelige afgørelse.
Fiskeristyrelsens begrundelse for afslaget bestod alene i en henvisning til Naturstyrelsens afslag på dispensation fra Bekendtgørelse om fredning og vildtforvaltning i Vadehavet § 8. Nævnet vurderede, at dette ikke udgjorde en tilstrækkelig begrundelse for Fiskeristyrelsens egen afgørelse. Da vadehavsbekendtgørelsen ikke er underlagt Fiskeristyrelsens ressortområde, skulle styrelsen selvstændigt have truffet afgørelse efter Fiskeriloven § 109 og begrundet denne. Afgørelsen indeholdt ikke en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning, som krævet i Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at begrundelsesmanglerne var konkret væsentlige for sagen, da de havde påvirket klagerens forståelse af afgørelsen og dens usaglige karakter. Nævnet bemærkede, at en ophævelse og hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis ville føre til et andet resultat i den fornyede behandling af sagen.

Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.



Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri giver nu mulighed for at lande op til fem hummere om dagen som bifangst uden særskilt tilladelse til hummerfiskeri.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.

Sagen omhandler en klage fra Løche Export ApS (klager) over Energistyrelsens afgørelse af 29. juni 2010, som afviste kla...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke beskyttelsen af det danske havmiljø og samtidig smidiggøre processen for grøn ...
Læs mere