Afgørelse om nedsættelse af tilskud i Esbjerg Kommune stadfæstes

Nævnets vurdering af indhegningsbetingelser

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om overholdelse af betingelserne for indhegning af tilsagnsarealet på mark nr. 38-0 i 2015, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet fandt, at landbrugeren ikke opfyldte betingelserne for indhegning af mark nr. 38-0. Dette skyldtes, at indhegningen omfattede mark nr. 38-1, som i fællesskema 2015 var anmeldt med plejeforpligtelsen 'tæt og lavt plantedække', og dermed ikke var omfattet af samme bestemmelser om 'fast græsningstryk' som mark nr. 38-0. Dette er i strid med Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 17, stk. 5, nr. 1, 1. pkt..

Afvisning af klagerens argumenter

Nævnet lagde vægt på, at alle tilsagnsbetingelser skal overholdes i hele tilsagnsperioden. Det forhold, at landbrugeren havde overholdt græsningstrykket på 0,6 storkreaturer pr. ha for mark nr. 38-0, kunne ikke ændre resultatet, da dette ikke fritog for overholdelse af indhegningsbetingelserne. Ligeledes kunne landbrugerens opfattelse af en potentiel tilladelse fra Esbjerg Kommune eller en fejl i fællesskemaet ikke føre til et andet resultat. Nævnet understregede, at fællesskemaet udgør støtteansøgningen, og at det er landbrugerens ansvar at sikre korrekte oplysninger og kendskab til tilsagnsforpligtelserne. Endelig fandt nævnet, at sanktionens proportionalitet ikke kunne føre til et andet resultat, da nedsættelsen af tilskuddet har direkte hjemmel i bekendtgørelsen, og der ikke er hjemmel til at fravige reglerne om nedsættelse af tilskud.

Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.

Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.

Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.