Stadfæstelse af afslag på dyretilskud grundet manglende accept af vilkår om afgivelse af genetisk materiale

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ansøgning om dyretilskud til 44 kvæg af racen Agersø. Klager havde indsendt ansøgningen med en underskrevet samarbejdsaftale, men havde fravalgt at tiltræde aftalens punkt 4, som omhandlede pligten til at stille avlsdyr til rådighed som donorer af genmateriale til Statens Genbank mod en avlerpræmie.

Landbrugsstyrelsen meddelte den 8. januar 2016 en betinget godkendelse af ansøgningen, hvor endelig godkendelse var betinget af, at klager tilsluttede sig samarbejdsaftalens punkt 4. Da klager ikke tiltrådte dette punkt, meddelte styrelsen den 29. februar 2016 afslag på ansøgningen om dyretilskud i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og 2016 § 2, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Klagecenteret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 28. marts 2016. Klager anførte primært, at Landbrugsstyrelsen manglede lovgrundlag for at kræve levering af genetisk materiale som forudsætning for dyretilskud. Det blev fremhævet, at styrelsen ikke havde oplyst hjemmelsgrundlaget for dette krav, og at kravet stred mod EU's harmoniseringspligt og skabte konkurrencemæssig skævvridning.

Klager argumenterede desuden, at Landbrugsstyrelsen bevidst underbetalte bevaringsavlerne, samtidig med at de krævede modydelser, og at styrelsens beregninger til EU-notificering ikke levede op til EU's retningslinjer. Det blev også anført, at punkt 4 i samarbejdsaftalen ikke var en del af de dokumenter, som EU-Kommissionen havde godkendt i sin afgørelse af 16. november 2015 (C(2015) 8150 Final: EU-Kommissionens afgørelse af 16. november 2015), og at kravet om modydelse var placeret i en særskilt samarbejdsaftale uden EU-Kommissionens kontrol.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at miljø- og fødevareministeren har hjemmel til at fastsætte regler om betingelser for modtagelse af tilskud i henhold til Lov om hold af dyr § 24, stk. 2. Styrelsen bemærkede, at Bevaringsudvalget havde godkendt indholdet af samarbejdsaftalen, herunder punkt 4. Det blev endvidere anført, at EU-Kommissionen i sin afgørelse af 16. november 2015 ikke havde påtalt forhold i dyretilskudsordningen eller kravet om en femårig forpligtelse i form af en samarbejdsaftale. Styrelsen mente, at det ikke var relevant, hvorvidt EU-Kommissionen havde taget stilling til selve indholdet af samarbejdsaftalen, da Kommissionen havde konkluderet, at støttemodtagerne påtog sig en frivillig forpligtelse til at forblive i avlsprogrammet i fem år via en samarbejdsaftale med Bevaringsudvalget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgning om dyretilskud. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte vilkåret fastsat i samarbejdsaftalens punkt 4, men fandt ikke grundlag for at ændre Landbrugsstyrelsens afgørelse.