Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse af maltbyg og forbud mod oplagring af nye fødevarepartier på et lager. Sagen vedrørte konstaterede spor af rotter og manglende skadedyrssikring hos en lagervirksomhed.
Ved en kontrol den 12. februar 2016 konstaterede Fødevarestyrelsen omfattende rotteaktivitet på lageret, herunder delvist mumificerede rotter og ekskrementer i påslaget samt spor i maltbyggen i rum 703 og 704. Porten til rum 701 var ikke tætsluttende, hvilket indikerede mulig rotteadgang. På baggrund heraf beslaglagde Fødevarestyrelsen mundtligt indholdet i påslag samt rum 703 og 704 den 12. februar 2016. Den 15. februar 2016 blev indholdet af rum 701 ligeledes beslaglagt. Disse afgørelser blev skriftligt bekræftet den 17. februar 2016 og omfattede ca. 1.500 ton Odessey maltbyg. Beslaglæggelsen blev foretaget for at give virksomheden mulighed for at udarbejde en risikovurdering for den ønskede anvendelse af partierne, jf. fødevareforordningens artikel 14, stk. 1 og stk. 2, litra a og b.
Samtidig meddelte Fødevarestyrelsen den 15. februar 2016 et forbud mod oplagring af nye partier fødevarer på lageret. Forbuddet kunne ophæves, når virksomheden dokumenterede forsvarlig skadedyrssikring og fremlagde en plan for fremtidig sikring. Dette forbud var begrundet i de konstaterede forhold og manglende skadedyrssikring, jf. fødevareforordningens artikel 14, stk. 1 og stk. 4, samt hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1 og pkt. 2, litra c, og kap V, pkt. 1, litra a, samt kapitel IX, pkt. 3 og 4.
Virksomheden påklagede afgørelserne den 11. marts 2016. Klager anførte, at maltbyggen ville blive oprenset inden levering til malteriet, og at det endelige produkt ikke ville være sundhedsskadeligt. Klager henviste til hygiejneforordningens bilag II, kapitel IX, pkt. 1, som ifølge klager tillader forurening af råvarer, så længe slutproduktet er egnet til konsum. Klager mente desuden, at forbuddet mod oplagring var for strengt og uden hjemmel. Vedrørende beslaglæggelsen henviste klager til fødevareforordningens artikel 14, stk. 6, og argumenterede for, at Fødevarestyrelsen burde have tilladt fjernelse af de umiddelbart forurenede dele af kornbunkerne.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at fødevarer, uanset om de er råvarer, ikke må markedsføres, hvis de er farlige. Styrelsen vurderede, at rotteaktivitet i og omkring maltbyggen gjorde kornet farligt, da rotter kan overføre sygdomme. Lokaler med rotteadgang er uegnede til fødevareopbevaring, da de skal beskyttes mod kontaminering. Fødevarestyrelsen understregede, at skadedyrssikring er et krav og ikke blot en hensigtserklæring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse af maltbyg og forbud mod oplagring af nye fødevarepartier. Nævnet begrænsede sin prøvelse til grundlaget for beslaglæggelsen og forbuddet mod oplagring, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet vurderede, at der var en klar risiko for, at fødevarer i berøring med rotter og deres efterladenskaber er farlige, da rotter kan overføre sygdomme til mennesker. De omfattende spor af skadedyr og manglende sikring mod rotters adgang, som dokumenteret i sagen, understøttede, at der var tale om alvorlige skadedyrsproblemer. Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse var derfor nødvendig for at sikre, at partierne ikke blev anvendt, før klager udarbejdede en risikoanalyse, jf. fødevareforordningens artikel 14, stk. 1, artikel 14, stk. 2, litra a og artikel 14, stk. 2, litra b. Nævnet bemærkede, at afgørelsen alene omfattede beslaglæggelse indtil Fødevarestyrelsens godkendelse af anvendelse og ikke tog stilling til en eventuel isolering af farlige dele efter fødevareforordningens artikel 14, stk. 6.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den manglende skadedyrssikring betød, at lokalerne ikke opfyldte kravene i hygiejneforordningen om skadedyrssikring af fødevarelokaler, jf. artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 2, litra c, og bilag II, kap. IX, pkt. 4, 1. punktum. Lokalerne var derfor ikke lovlige til opbevaring af fødevarer. Fødevarestyrelsens afgørelse var sagligt begrundet, da forbuddet sikrede, at fødevarer ikke blev opbevaret i lokaler, der ikke opfyldte lovgivningens krav. Nævnet lagde vægt på den omfattende skadedyrsproblematik og den manglende sikring. De betingelser, Fødevarestyrelsen stillede for at ophæve forbuddet, blev anset for nødvendige for at dokumentere, at skadedyrssikringen var gennemført i overensstemmelse med hygiejneforordningens krav.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens mundtlige afgørelser af 12. og 15. februar 2016 om beslaglæggelse af ca. 1.500 ton Odessey maltbyg samt Fødevarestyrelsens afgørelse af 15. februar 2016 om forbud mod oplagring af nye partier fødevarer på lageret. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Coop Danmark A/S tilbagekalder frosne Coop jordbær, da der er konstateret for højt indhold af pesticidet oxamyl i produktet. Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af vejledningen. Opdateringerne omfatter en række afsnit og har til formål at præcisere og modernisere hygiejnereglerne for fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter, engros- og detailvirksomheder.
De mest markante ændringer vedrører temperaturkrav og håndtering af animalske fødevarer. Retningslinjen for nedkøling af varmebehandlede fødevarer ændres, så temperaturen skal falde fra 56 °C til 10 °C inden for højst fire timer. Tilsvarende justeres minimumstemperaturen for varmholdelse til 56 °C. Disse ændringer er i overensstemmelse med beregninger, der kan udføres i Fødevarestyrelsens værktøj 'Sikre fødevarer'.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
En betydelig udvidelse sker inden for slagtning på bedriften, hvor muligheden nu omfatter alle dyr, uanset om de er uhåndterbare eller ej. Dette kræver dog, at Fødevarestyrelsen kontaktes minimum tre dage før den planlagte slagtning. Reglerne for afskaffelse af biprodukter og krav om kølet transport til slagteriet under visse forhold er også udvidet. Afsnittet om trikinundersøgelser er kraftigt reduceret og henviser nu til en særskilt vejledning, hvilket forenkler hygiejnevejledningen.
For virksomheder med selvbetjeningsbuffeter er håndteringen af rester konkretiseret, og mulighederne for genanvendelse afhænger nu af virksomhedens specifikke procedurer og risikovurderinger. Der er også indført et nyt afsnit om fødevarevirksomheder i haller og områder med fælles aktivitet, der fokuserer på skadedyrsbekæmpelse i disse fællesområder.
Disse opdateringer, der berører relevante love som Hygiejnebekendtgørelsen, Hygiejneforordningen og Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal sikre, at fødevarevirksomheder fortsat kan opretholde en høj standard for fødevaresikkerhed og hygiejne i Danmark.
Denne høring omhandler forslag til godkendelse af 14 forskellige fodertilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamente...
Læs mereDette lovforslag har til formål at opdatere lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. for at tilpasse den til en ny E...
Læs mere
Afgørelse om afslag på dækning for rotteskader og manglende rottesikring under ejerskifteforsikring
