Skønsmæssig ansættelse af moms ved uregistreret virksomhed og nægtelse af skønsmæssigt fradrag for købsmoms

Sagen omhandler en skatteyder, der i perioden 2013-2016 havde betydelige indsætninger på sine egne og sit barnebarns bankkonti, som ikke var blevet angivet til skat eller moms. Skattestyrelsen konstaterede, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed med vinduespudsning og anden erhvervsmæssig aktivitet. Klageren gjorde gældende, at bankkontoen var udlånt til hans svigersøn, og at visse beløb vedrørte lån, hestehold og private forhold, herunder påstået it-svindel.

Skattestyrelsen forhøjede momstilsvaret skønsmæssigt på baggrund af bankindsætningerne i medfør af Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Ved opgørelsen havde Skattestyrelsen oprindeligt indrømmet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 % for dele af omsætningen.

Landsskatterettens vurdering af omsætning og moms

Landsskatteretten stadfæstede, at bankindsætningerne måtte anses for at være momspligtig omsætning i en uregistreret virksomhed. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at midlerne var beskattede eller virksomheden uvedkommende. Efter Momsloven § 3 og Momsloven § 4 blev hele omsætningen anset for momspligtig.

Nægtelse af skønsmæssigt fradrag for købsmoms

Et centralt punkt i afgørelsen var spørgsmålet om fradrag for købsmoms. Selvom Skattestyrelsen havde givet et skønsmæssigt fradrag på 20 %, valgte Landsskatteretten at nedsætte dette fradrag til 0 kr. Retten henviste til EU-Domstolens praksis i sagerne C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) samt SKM2021.456.LSR.

"Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag."

Da der ikke forelå objektive beviser for afholdte udgifter, blev klagerens momstilsvar forøget yderligere i forhold til Skattestyrelsens oprindelige afgørelse.

Ekstraordinær genoptagelse

For så vidt angår afgiftsperioderne i 2013 og 2014, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Klageren ansås for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at udeholde omsætning i en uregistreret virksomhed. Reaktionsfristerne i blev ligeledes anset for overholdt.