Selskab pålagt omvendt betalingspligt for moms ved køb af byggeydelser trods betaling til leverandør

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist. Selskabets momstilsvar nedsættes fra 727.895 kr. til 724.851 kr.

Retten lagde vægt på følgende juridiske principper:

• Obligatorisk karakter: Reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske jf. Momslovens § 46 a. Der er ingen valgfrihed, selvom leverandøren har et dansk momsnummer.
• Leveringssted: Da ydelserne vedrørte fast ejendom i Danmark, ligger leveringsstedet i Danmark jf. Momslovens § 18.
• Neutralitetsprincippet: Retten henviste til SKM2010.655.ØLR og anførte, at selskabet må rette sit krav om tilbagebetaling mod leverandøren, der fejlagtigt har opkrævet momsen, fremfor mod staten.
• Faktuel rettelse: For 2. kvartal 2017 blev tilsvaret nedsat med 3.044 kr., da beløbet var medregnet dobbelt i Skattestyrelsens oprindelige opgørelse.

SKAT argumenterede for, at [virksomhed2] ikke var etableret i Danmark, og at den omvendte betalingspligt derfor var gældende. SKAT lagde vægt på følgende:

• [virksomhed2] var registreret som en udenlandsk virksomhed i CVR, og indehaveren var udenlandsk.
• [virksomhed2] havde ikke lejet lokaler i Danmark; en postadresse var ikke tilstrækkelig som økonomisk hjemsted, jf. Momsforordningens artikel 11, stk. 3.
• Et dansk momsnummer var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse virksomheden for at have et fast forretningssted i Danmark, jf. Momsforordningens artikel 11, stk. 3.
• Fejlagtig udskrivning af fakturaer med dansk moms havde ingen betydning for den obligatoriske omvendte betalingspligt, jf. SKM2009.219.LSR og SKM2010.655.ØLR.
• En dansk bankkonto og fakturaer på dansk ændrede ikke ved [virksomhed2]s status som udenlandsk virksomhed.
• [virksomhed2] anvendte udenlandsk arbejdskraft og udenlandske biler, og havde ifølge SKATs oplysninger ikke ansat dansk personale.
• Indehaverens leje af bebølseslokaler eller ejerskab af en bil i Danmark blev ikke tillagt betydning for vurderingen af etableringssted.

SKAT henviste til Momsforordningens artikel 10, stk. 1 og 2 og artikel 11, stk. 1 og 2 vedrørende definitionen af etableringssted og fast forretningssted, hvor væsentlige beslutninger og tilstrækkelige menneskelige og tekniske midler er afgørende.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr. eller subsidiært hjemvisning. Klageren anførte, at [virksomhed2] fremstod som en dansk virksomhed, idet den var registreret på en dansk adresse, havde et dansk CVR-nummer, udstedte fakturaer med dansk moms, krævede indbetaling til en dansk bankkonto, og fakturaerne var udarbejdet på dansk.