Omvendt betalingspligt for moms ved køb af byggeydelser fra udenlandsk virksomhed

Sagen omhandlede en klage over SKATs forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med 177.857 kr. for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT anså virksomheden for at være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for moms af købte byggeydelser fra en udenlandsk virksomhed, [virksomhed2], jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 og Momsloven § 46 a.

Virksomheden, drevet af klager, var registreret under branchekode 412000 (opførelse af bygninger). SKAT konstaterede, at virksomheden havde samhandel med [virksomhed2], som var registreret som en ”Anden udenlandsk virksomhed” med samme branchekode. Forhøjelsen vedrørte 37 fakturaer fra [virksomhed2] til klagerens virksomhed.

SKATs begrundelse

SKAT argumenterede for, at [virksomhed2] ikke var etableret i Danmark, og at den omvendte betalingspligt derfor var gældende. SKAT lagde vægt på følgende:

• [virksomhed2] var registreret som en udenlandsk virksomhed i CVR, og indehaveren var udenlandsk.
• [virksomhed2] havde ikke lejet lokaler i Danmark; en postadresse var ikke tilstrækkelig som økonomisk hjemsted, jf. Momsforordningens artikel 11, stk. 3.
• Et dansk momsnummer var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse virksomheden for at have et fast forretningssted i Danmark, jf. Momsforordningens artikel 11, stk. 3.
• Fejlagtig udskrivning af fakturaer med dansk moms havde ingen betydning for den obligatoriske omvendte betalingspligt, jf. SKM2009.219.LSR og SKM2010.655.ØLR.
• En dansk bankkonto og fakturaer på dansk ændrede ikke ved [virksomhed2]s status som udenlandsk virksomhed.
• [virksomhed2] anvendte udenlandsk arbejdskraft og udenlandske biler, og havde ifølge SKATs oplysninger ikke ansat dansk personale.
• Indehaverens leje af bebølseslokaler eller ejerskab af en bil i Danmark blev ikke tillagt betydning for vurderingen af etableringssted.

SKAT henviste til Momsforordningens artikel 10, stk. 1 og 2 og artikel 11, stk. 1 og 2 vedrørende definitionen af etableringssted og fast forretningssted, hvor væsentlige beslutninger og tilstrækkelige menneskelige og tekniske midler er afgørende.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr. eller subsidiært hjemvisning. Klageren anførte, at [virksomhed2] fremstod som en dansk virksomhed, idet den var registreret på en dansk adresse, havde et dansk CVR-nummer, udstedte fakturaer med dansk moms, krævede indbetaling til en dansk bankkonto, og fakturaerne var udarbejdet på dansk.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 177.857 kr. for perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014. Afgørelsen var baseret på, at virksomheden var omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for moms af leverancer fra den udenlandske virksomhed, [virksomhed2].

Landsskatteretten fandt:

• Klageren var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1.
• Leveringsstedet for de aftagne byggeydelser og byggematerialer fra [virksomhed2] var i Danmark, jf. Momsloven § 18 og Momsloven § 14, stk. 1.
• Da [virksomhed2] ifølge CVR var registreret som en udenlandsk virksomhed, var klageren betalingspligtig for momsen af de leverede ydelser og materialer, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 2 og 3.
• Det forhold, at [virksomhed2] havde et dansk CVR-nummer og oplyste dette på fakturaerne, ændrede ikke ved betalingspligten, da anvendelsen af reglerne om omvendt betalingspligt er obligatorisk, jf. Momsloven § 46 a, stk. 1.
• Det forhold, at [virksomhed2] fejlagtigt havde pålagt moms på fakturaerne, tillagdes ingen betydning for klagerens betalingspligt. Retten henviste til Østre Landsrets dom af 22. september 2010, offentliggjort som SKM2010.655.ØLR.

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var korrekt, og at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.