Momspligt ved køb af annoncetjenester fra udlandet - Omvendt betalingspligt

Sagen omhandler, hvorvidt [virksomhed1] ApS, et rejsebureau, var betalingspligtig for moms af annoncetjenester købt fra Irland i 2010 under reglerne om omvendt betalingspligt. Selskabet var i 2010 ikke momsregistreret, da dets primære aktivitet, rejsebureauydelser, var momsfritaget efter den dagældende Momsloven § 13, stk. 1, nr. 16.

SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 265.375 kr., idet de fandt, at [virksomhed1] var en momspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. De købte annoncetjenester fra [virksomhed2] Ltd. blev anset for elektronisk leverede ydelser, jf. Momsloven § 21 c, stk. 2, med leveringssted i Danmark, jf. Momsloven § 16, stk. 1. SKAT henviste til, at modtageren af ydelsen var betalingspligtig for momsen i henhold til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, hvilket også fremgik af fakturaerne med henvisning til Rådsdirektiv 2006/112/EC artikel 196. Selskabet skulle derfor have været registreret efter Momsloven § 50 b og indbetalt købsmomsen.

Klagerens argumenter

Klageren påstod principalt, at der ikke var hjemmel til at pålægge selskabet moms, da det ikke var muligt at blive momsregistreret i 2010. Det blev anført, at lovgivningen i så fald ville have tilbagevirkende kraft i strid med grundloven. Desuden blev det gjort gældende, at SKATs afgørelse var i strid med EU-retten og lighedsgrundsætningen, da andre EU-lande ikke pålagde tilsvarende afgifter, og der ikke var rejst tilsvarende sager mod andre danske rejsebureauer.

Subsidiært påstod klageren, at købsmomsen kunne fratrækkes som driftsudgift med henvisning til momsens neutralitet og påstanden om, at momssystemdirektivet ikke var implementeret ensartet i alle EU-lande og forkert i Danmark. Mere subsidiært blev det anført, at SKAT uberettiget havde modregnet negativt momstilsvar i kravet. Klageren anmodede desuden om, at sagen blev forelagt EU-domstolen for at afklare korrekt implementering af momssystemdirektivet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet var betalingspligtig for moms af indkøbte annoncetjenester fra Irland i 2010. Begrundelsen var som følger:

• Selskabet ([virksomhed1]) udgjorde en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, selvom dets rejsebureauvirksomhed var momsfritaget efter den dagældende Momsloven § 13, stk. 1, nr. 16.
• De købte annoncetjenester fra [virksomhed2] Ltd. blev anset for elektronisk leverede ydelser, jf. Momsloven § 21 c, stk. 2.
• Leveringsstedet for ydelserne var i Danmark, jf. Momsloven § 16, stk. 1.
• Selskabet var omvendt betalingspligtig for momsen af disse ydelser i henhold til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, da ydelserne blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke var etableret i Danmark.
• Selskabet skulle have været registreret som betalingspligtig i henhold til Momsloven § 50 b og have indbetalt købsmomsen til de danske skattemyndigheder. Denne registreringspligt er uafhængig af registreringspligten i Momsloven § 47, stk. 1.

Afvisning af præjudiciel forelæggelse

Landsskatteretten afviste selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen, da der efter rettens opfattelse ikke bestod en rimelig tvivl om forståelsen af fællesskabsretten, der var afgørende for sagens udfald.

Øvrige påstande

Landsskatteretten bemærkede, at den alene havde påkendt SKATs afgørelse af 2. januar 2012 vedrørende selskabets betalingspligt efter Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Selskabets øvrige påstande og anbringender, herunder om fradrag for købsmoms som driftsudgift og modregning, var ikke omfattet af den forelagte sag. Selskabet blev henvist til at indbringe disse spørgsmål for SKAT og eventuelt Landsskatteretten ved selvstændig klage, hvis uenighed fortsat bestod.