Landsskatteretten: Beskatning af [virksomhed1]-kørsel - Moms og lønsumsafgift

Sagen omhandlede, hvorvidt indtægt fra platformskørsel (svarende til Uber-kørsel) skulle beskattes hos klageren personligt eller hos klagerens selskab, [virksomhed2] ApS. Dette havde afgørende betydning for, hvem der var pligtig til at afregne moms af ydelseskøb og lønsumsafgift.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2016 kørt platformskørsel, men havde ikke selvangivet indkomst herfra. SKAT modtog oplysninger fra politiet og anmodede om materiale. Klagerens repræsentant oplyste, at al kørsel var foretaget via klagerens selskab, [virksomhed2] ApS, og at indtægten var selvangivet der. Der var modtaget i alt 516.887 kr. efter modregning af provision. En udateret aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS blev fremsendt, underskrevet af klageren med selskabets stempel. Indtægten blev indledningsvis indsat på klagerens private bankkonto, men fra den 21. juli 2016 blev den indsat på selskabets bankkonto. Køretøjet, en Dacia Logan MCV, var indregistreret i maj 2016 og ejet af klageren fra december 2016. En lejekontrakt mellem klagerens datter og klageren v/[virksomhed2] ApS vedrørende bilen blev fremsendt, dateret august 2016 med lejeperiode fra maj 2016. Selskabet havde udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren for 25.525 km (83.595 kr.) og A-indkomst på 156.680 kr. Selskabet, der også drev grillbar, havde en hovedaktivitet, der ifølge ledelsesberetningen var blevet mere positiv som følge af bibeskæftigelsen med platformskørsel.

SKATs afgørelse

SKAT anså klageren for rette indkomstmodtager af indtægten fra platformskørslen og dermed også pligtig til at afregne moms og lønsumsafgift. SKAT begrundede dette med, at [virksomhed1] BV (Holland) leverede en formidlingsydelse til klageren. Selvom personbefordring er momsfritaget efter Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15, skulle klageren selv beregne og betale dansk moms af ydelser købt i EU fra en ikke-etableret afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Moms af provisionen blev opgjort til 32.305 kr. Lønsumsafgift blev anset for pligtig, da afgiftsgrundlaget oversteg 80.000 kr., jf. Lønsumsafgiftsloven § 2, stk. 2. Lønsumsafgiftsgrundlaget blev opgjort til 484.583 kr., og afgiften til 19.964 kr. (4,12 % af grundlaget, jf. Lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 1). SKAT fastholdt sin afgørelse, da de ikke fandt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring.

SKATs beregning af indkomst og afgifter:

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at [virksomhed2] ApS var rette indkomstmodtager for betalingerne fra [virksomhed1], og at forhøjelserne af klagerens momstilsvar og lønsumsopgørelse for 2016 skulle nedsættes til 0 kr. Klageren henviste til en aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, bekræftet af [virksomhed1]s norske afdeling. Det blev fremhævet, at alle indbetalinger fra [virksomhed1] – efter en kort indkøringsperiode, hvor de fejlagtigt blev indsat på klagerens private konto – blev overført til selskabets bankkonto og bogført der, længe inden skattesagen startede. Klageren havde forestået kørslen for selskabet, lejet en bil til formålet og modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet. Klageren argumenterede, at der intet var til hinder for, at aftalen om kørslen kunne indgås mellem [virksomhed1] og selskabet, og at det krævede stærke holdepunkter for ikke at anse selskabet for rette indkomstmodtager, hvilket hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen havde påvist.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2016 fra 464.619 kr. til 0 kr. Denne afgørelse, der er truffet under Landsskatterettens j.nr. 18-0004880, danner grundlag for opgørelsen af moms af ydelseskøb og lønsumsafgift.

I henhold til Momsloven § 4, Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 48, stk. 1 betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, og virksomheder med en momspligtig omsætning over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres.

Landsskatteretten nedsatte på baggrund af den ændrede indkomstansættelse:

Landsskatteretten fandt således, at klageren ikke var rette indkomstmodtager af indtægten fra platformskørslen, og at selskabet var den korrekte modtager. Dette medførte, at klagerens moms- og lønsumsafgiftspligt blev nedsat til 0 kr.