Manglende dokumentation for momsfrit EU-salg af slagtervarer

Sagen omhandler et selskabs momstilsvar for perioden 1. februar 2015 til 30. juni 2016. SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet selskabets momstilsvar med 2.599.173 kr., da en del af selskabets leverancer af slagtervarer til fem svenske virksomheder ikke blev anset for at være omfattet af reglerne om momsfritagelse for EU-salg, jf. Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. SKAT mente, at selskabet ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at varerne reelt var transporteret ud af Danmark til Sverige.

Faktiske omstændigheder

Selskabet, der er registreret for forarbejdning af andet kød, har siden 1999 været momsregistreret og månedsafregnende. I forbindelse med en kontrol vurderede SKAT, at selskabet ikke opfyldte dokumentationskravene for momsfrit salg til otte EU-kunder. Efterfølgende blev forhøjelsen nedsat for to tyske kunder og en svensk kunde ([virksomhed3]), da der blev fremlagt tilstrækkelig dokumentation, eller de svenske myndigheder bekræftede korrekt momsangivelse. Forhøjelsen vedrørte herefter salg til fem svenske kunder, hvoraf salget til [virksomhed7] v/[person5] senere blev anerkendt af selskabet som momspligtigt.

Forhøjelsen af momstilsvaret på 2.599.173 kr. for perioden 1. februar 2015 til 30. juni 2016 fordelte sig som følger:

Selskabet oplyste, at varerne blev leveret til adresser eller omlæsningssteder i Sverige. Dog manglede der transportfakturaer, fragtbreve eller erklæringer fra fragtførere/speditører. For afhentningskøb manglede der dokumentation som kørekortkopier, læsbare underskrifter eller brokvitteringer/færgebilletter. Selskabet fremlagde Brobizz-fakturaer for passage af Øresundsbroen fra august 2015, men disse specificerede ikke køretøj eller kunde. SKAT bemærkede, at de opgjorte varemængder ofte oversteg køretøjernes lastevne. Erklæringer fra køberne blev fremlagt efter SKATs forslag, men deres gyldighed blev betvivlet af SKAT, især for virksomheder der var gået konkurs eller ikke kunne kontaktes af de svenske myndigheder.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 og C-409/04 Teleos, der kræver, at sælger kan dokumentere, at varen reelt er transporteret til et andet EU-land. SKAT påpegede, at dokumentationen for afhentningskøb, jf. SKM2014.773.SKAT, var mangelfuld, herunder manglende købererklæringer med specifikke oplysninger om transportmiddel og registreringsnummer, samt manglende identifikation af afhentende personer. SKAT fandt det usandsynligt, at svenske virksomheder ville betale store kontantbeløb i danske kroner uden at medtage varerne med det samme, og at dette indikerede salg i Danmark. Overtrædelse af Hvidvaskloven § 2 ved kontantbetalinger over 50.000 kr. blev også fremhævet som et tegn på manglende agtpågivenhed. SKAT fastholdt, at selskabet ikke havde godtgjort, at varerne faktisk havde forladt Danmark, og at salgene derfor var momspligtige i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. eller hjemvises. Selskabet anerkendte dog kravet vedrørende [virksomhed7] v/[person5] (233.510 kr.). Selskabet argumenterede for, at indberetning til EU-salg uden moms (VIES) burde være tilstrækkelig indikation af, at varerne var kommet til Sverige. De bestred, at kontant betaling var et relevant kriterium for, om varerne var eksporteret, og forklarede kontantbetalingerne med den afdøde direktørs personlige principper og skepsis over for svenske kroner. Selskabet henviste til C-271/06 Netto Supermarkt GmbH og C-495/17 Cartrans Spedition, der understreger, at medlemsstater ikke kan nægte momsfritagelse alene på grund af manglende opfyldelse af nationale administrative bestemmelser, hvis udførslen kan sandsynliggøres på anden vis. Selskabet fremhævede også, at udgifter til salmonellatest og halal-slagtning indikerede, at varerne var tiltænkt det svenske marked, da disse krav ikke gjaldt for salg i Danmark. De påpegede, at de svenske myndigheder i tilfældet med [virksomhed3] og senere [virksomhed4] AB havde anerkendt, at varerne var erhvervet i Sverige, hvilket skabte inkonsistens i SKATs afgørelse. Selskabet anmodede om, at sagen blev drøftet med de svenske myndigheder under en forsøgsordning for at undgå dobbeltbeskatning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde anset en del af selskabets salg af slagtervarer til svenske købere for ikke at være omfattet af momsfritagelse efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, men derimod som momspligtigt salg efter Momsloven § 4, stk. 1.

Retten bemærkede, at Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 implementerer Momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Ifølge C-409/04 Teleos (præmis 42) kan fritagelsen kun anvendes, når leverandøren har godtgjort, at varen er forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område. Medlemsstaterne kan fastsætte nødvendige betingelser for at sikre korrekt momsopkrævning og undgå svig, forudsat at princippet om momsens neutralitet respekteres, jf. C-409/04 Teleos (præmis 45 og 46) og Momssystemdirektivets artikel 273, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at slagtervarerne fysisk havde forladt Danmark eller var kommet frem til Sverige. Den fremlagte dokumentation, herunder Brobizz-fakturaer og erklæringer, blev ikke anset for tilstrækkelig til at begrunde selskabets gode tro om transporten ud af landet. Selskabet havde ikke tilstrækkeligt sikret sig, at varerne faktisk blev transporteret til et andet EU-land.

Der var modstridende oplysninger om transportens udførelse og leveringssted, og selskabets påstande kunne ikke bekræftes af de svenske købere eller myndigheder. De fremlagte erklæringer, der var udarbejdet i forbindelse med sagen, kunne ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, da de ikke var bestyrket af objektivt konstaterbar dokumentation.

Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med SKAT, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af varerne var transporteret til Sverige. Retten fandt samtidig, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT havde foretaget ved at godkende dele af selskabets leverancer som momsfrie, hvor leveringssted og transaktionsspor måtte anses for mest sandsynliggjort. Retten vurderede, at SKAT havde udvist et rummeligt skøn over selskabets leverancer omfattet af Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1.

Selskabets anbringender, herunder henvisningen til C-495/17 Cartrans Spedition, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten fandt, at der i sagen ikke var udelukket en anden bevisførelse end den i Den juridiske vejledning anførte, og SKATs undersøgelsespligt i forhold til den fremlagte dokumentation blev anset for at være udøvet. Repræsentantens henvisninger til de svenske skattemyndigheders undersøgelser og afgørelser kunne heller ikke føre til en anden vurdering.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Landsskatteretten stadfæstede hermed SKATs afgørelse.