Manglende dokumentation for udførsel af vare medfører momspligt

Sagen omhandler et selskabs salg af en kran til en svensk virksomhed, hvor Skattestyrelsen forhøjede selskabets momstilsvar med 15.000 kr., da salget ikke blev anset for momsfritaget EU-salg. Selskabet, [virksomhed1] ApS, solgte en HMF1720 kran til den svenske virksomhed [virksomhed4] for 75.000 kr. uden opkrævning af moms. Fakturaen var forsynet med selskabets momsnummer og angivelserne "Sold to Export" og "Reverse charge, buyer settles VAT". Selskabet havde bogført salget som "Omsætning EU – listeangives" og indberettet beløbet til VIES-systemet.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at selskabet ikke havde opfyldt betingelserne for momsfritagelse i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1, da der manglede dokumentation for, at varen var forsendt eller transporteret ud af Danmark. Skattestyrelsen fremhævede, at det er sælgers pligt at sikre, at betingelserne er opfyldt, herunder at varen fysisk har forladt landet. Selskabet havde oplyst, at det selv havde forestået transporten, men kunne ikke fremlægge dokumentation som f.eks. brokvitteringer eller færgebilletter.

Selskabet gjorde gældende, at salget var et leveringskøb, og at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt. De henviste til, at betaling var modtaget, og at køber angiveligt havde beregnet erhvervelsesmoms. Selskabet argumenterede desuden for, at Skattestyrelsen i medfør af officialprincippet burde have kontaktet de svenske myndigheder for at verificere erhvervelsesmomsen, idet dette kunne udgøre et supplerende bevis. Skattestyrelsen afviste dette med henvisning til EF-domstolens domme i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) og sag C-184/05 (Twoh International BV), som fastslår, at købers angivelse af erhvervelsesmoms ikke er et afgørende bevis, og at myndighedernes gensidige bistand ikke skal kompensere for manglende dokumentation fra den afgiftspligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar med 15.000 kr. for 1. kvartal 2017.

Retten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret varens udførsel til Sverige, hvilket er en betingelse for momsfritagelse. Der blev lagt vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation i form af brokvitteringer eller lignende, selvom selskabet selv havde forestået transporten.

Landsskatteretten henviste til, at momsfritagelse i henhold til Momsloven § 34, stk. 1 (som implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1) kun kan anvendes, når sælger har godtgjort, at varen fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område. Da denne dokumentation manglede, var transaktionen momspligtig i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, stk. 1.

Selskabets argument om, at Skattestyrelsen i medfør af officialprincippet burde have indhentet oplysninger fra de svenske skattemyndigheder for at verificere erhvervelsesmoms, blev afvist. Landsskatteretten henviste til EF-domstolens afgørelser i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) og sag C-184/05 (Twoh International BV), som fastslår, at en købers angivelse af erhvervelsesmoms ikke er et afgørende bevis for udførsel, og at direktiver om gensidig bistand ikke er vedtaget for at kompensere for manglende beviser fra den afgiftspligtige selv.

Selskabets subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling blev derfor ikke taget til følge.