Stadfæstelse af afslag på hjælp til depositum og husleje grundet lån fra pårørende

En borger søgte om økonomisk hjælp til depositum og første måneds husleje på i alt 12.500 kr. i forbindelse med en flytning. Inden kommunen traf afgørelse, havde borgeren betalt udgiften ved at låne pengene af sin mor. Kommunen afslog ansøgningen, hvilket borgeren klagede over. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at afklare betydningen af, at en ansøger skaffer sig midler til betaling af en ansøgt udgift, enten før kommunens afgørelse, mellem kommunens afgørelse og genvurdering, eller efter genvurdering men før Ankestyrelsens afgørelse. Det centrale spørgsmål var, om et sådant lån fjerner det økonomiske behov for hjælp.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på økonomisk hjælp til depositum og første måneds husleje. Borgeren havde ikke ret til hjælpen, da vedkommende selv havde økonomisk mulighed for at betale udgiften via et lån fra sin mor, som var afholdt før kommunens afgørelse. Dette betød, at borgeren ikke kom i økonomisk trang som følge af betalingen. Hverken moderens forventninger til tilbagebetaling eller pres fra udlejer ændrede ved denne vurdering, da der som hovedregel alene skal ses på ansøgerens økonomiske forhold og dispositioner ved vurderingen af behovet for trangsbestemt hjælp. Betingelserne for at yde trangsbestemt hjælp efter Aktivloven skal som udgangspunkt være opfyldt på kommunens afgørelsestidspunkt. Der var ikke grundlag for hjælp efter Aktivloven § 85 eller Aktivloven § 81, da flytningen ikke var begrundet i andet end bolig- eller erhvervsmæssige forhold, og borgeren ikke var i økonomisk trang. Ankestyrelsen bemærkede desuden, at kommunen har pligt til at vejlede borgere om konsekvenserne ved at låne penge af familiemedlemmer til dækning af udgifter, hvis der foreligger oplysninger, der gør denne vejledning aktuel. Dette princip, oprindeligt fra principafgørelse 22-18 vedrørende Pensionsloven, gælder tilsvarende for trangsbestemt hjælp efter Aktivloven.