Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en erhvervsdrivende over Slagelse Kommunes afgørelse af 1. september 2025. Kommunen havde, i medfør af Miljøvurderingslovens § 21, fastslået, at etableringen af et nyt slamforbrændingsanlæg på [Adresse1] ikke var omfattet af krav om hverken miljøvurdering (VVM) eller § 25-tilladelse.
Kommunen foretog en screening, hvor det blev konkluderet, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt. Selvom det blev anerkendt, at de vejledende grænseværdier for lugt og støj i området (omkring det eksisterende renseanlæg) allerede var overskredet, vurderede kommunen, at:
Klageren anmodede om, at klagen fik opsættende virkning, da en realisering af projektet under klagesagsbehandlingen ville udhule klageadgangen og gøre en eventuel senere håndhævelse meget vanskelig. Klageren fremførte en række anbringender mod screeningsafgørelsen, herunder at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MVKN) meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.
Klager over afgørelser efter miljøvurderingsloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Nævnet kan dog efter Miljøvurderingslovens § 53 beslutte, at afgørelsen ikke må udnyttes, hvis klagen er rettidig. MVKN's vurdering baseres på, om der foreligger særlige forhold. Ifølge lovforarbejderne til Planlovens § 60, stk. 8 (hvor bestemmelserne videreføres fra), er det afgørende, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overskridelse af loven, og om en udnyttelse af tilladelsen vil influere uheldigt på muligheden for fysisk lovliggørelse.
Nævnet fandt, at der ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at klage ikke har opsættende virkning. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på følgende:
Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ophæve screeningsafgørelsen efter Miljøvurderingslovens § 21. En eventuel igangsættelse af projektet sker derfor på egen regning og risiko.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.

Solrød Kommune meddelte den 3. februar 2021 miljøgodkendelse til opførelse og drift af et biogasanlæg på adressen A1, 4623 Lille Skensved. Anlægget er designet til at behandle kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og producere biogas baseret på en varieret biomasseblanding, herunder husdyrgødning, hestemøg, agroindustrielle restprodukter, bioaffald og KOD. Godkendelsen omfatter også et gasopgraderingsanlæg og tilslutning til det nationale naturgasnet.
Anlægget er klassificeret under bilag 1 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed punkt 5.3.b.i og er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsbehandlingsanlæg, som er lagt til grund for vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen vurderede, at anlægget kan drives uden at overskride vejledende grænseværdier for luft- og støjforurening.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Miljøgodkendelsen blev påklaget af en omboende (klager 1) og en lokal forening (klager 2). Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klager 1 anførte, at biogasanlægget ville medføre lugtgener, og at kommunen var inhabil, da V2 er 100 % kommunalt ejet.
Klager 2 anførte navnlig, at:
Begge klagere begrundede anmodningen om opsættende virkning med, at arbejdet med udvidelsen allerede var iværksat, og at formålet med klageadgangen ville forspildes, hvis ikke klagen blev tillagt opsættende virkning. Klager 2 fremhævede desuden, at miljøgodkendelsen og miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at udnyttelse af godkendelsen ville vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse.
Solrød Kommune fastholdt, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Kommunen anførte, at vandforbruget kunne dækkes af den gældende vandindvindingstilladelse, og at miljøgodkendelsen levede op til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, idet virksomheden havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Kommunen bemærkede endvidere, at det er helt undtagelsesvist, at en klage over en miljøgodkendelse tillægges opsættende virkning, og at virksomheden ikke havde påbegyndt jordarbejder uden tilladelse, men blot midlertidigt flyttet overskudsjord.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om, at en ændring af kørsel på en moto...
Læs mere
Sagen omhandler en bygherres klage over Aarhus Kommunes afgørelse om, at en planlagt udskiftning af to eksisterende asfa...
Læs mere