Afslag på opsættende virkning i klagesag om screeningsafgørelse for slamforbrændingsanlæg

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at der ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at klage ikke har opsættende virkning. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på følgende:

1. Klageren havde ikke gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven.
2. Klageren havde ikke dokumenteret en risiko for uoprettelig skade, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
3. Slagelse Kommune havde i screeningen inddraget både støj- og lugtpåvirkningerne fra det nye anlæg samt de allerede eksisterende påvirkninger fra renseanlægget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ophæve screeningsafgørelsen efter Miljøvurderingslovens § 21. En eventuel igangsættelse af projektet sker derfor på egen regning og risiko.

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.

Klager og anmodning om opsættende virkning

Miljøgodkendelsen blev påklaget af en omboende (klager 1) og en lokal forening (klager 2). Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klager 1 anførte, at biogasanlægget ville medføre lugtgener, og at kommunen var inhabil, da V2 er 100 % kommunalt ejet.

Klager 2 anførte navnlig, at:

• Undersøgelsen af naturforhold og bilag IV-arter i området var mangelfuld.
• Påvirkningen af biogasanlæggets vandforbrug på eksisterende og fremtidig vandindvinding ikke var belyst, herunder påvirkning af private vandboringer og grundvandstryk.
• Anlægget ville give anledning til støj- og lugtgener i omgivelserne.
• Teamlederen for Natur og Miljø i Solrød Kommune var inhabil.

Begge klagere begrundede anmodningen om opsættende virkning med, at arbejdet med udvidelsen allerede var iværksat, og at formålet med klageadgangen ville forspildes, hvis ikke klagen blev tillagt opsættende virkning. Klager 2 fremhævede desuden, at miljøgodkendelsen og miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at udnyttelse af godkendelsen ville vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse.

Solrød Kommunes bemærkninger

Solrød Kommune fastholdt, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Kommunen anførte, at vandforbruget kunne dækkes af den gældende vandindvindingstilladelse, og at miljøgodkendelsen levede op til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, idet virksomheden havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Kommunen bemærkede endvidere, at det er helt undtagelsesvist, at en klage over en miljøgodkendelse tillægges opsættende virkning, og at virksomheden ikke havde påbegyndt jordarbejder uden tilladelse, men blot midlertidigt flyttet overskudsjord.