Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hjørring Kommune traf afgørelse om, at en planlagt tilbygning til et eksisterende sommerhus var i overensstemmelse med Lokalplan nr. 700-L05, særligt lokalplanens §§ 2.3 (placering), 2.5 (højde) og 3.2 (tag).
En grundejerforening klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært tre forhold:
Klageren anførte, at tilbygningen stred mod:
Kommunen havde oplyst, at der ikke var fastsat et særskilt niveauplan for tilbygningen, da denne blev vurderet til at være af mindre, uvæsentlig betydning. Kommunen havde ved sagsbehandlingen vurderet, at det naturlige terræn svarede til den angivne relative kote 10,00, men havde samtidig erkendt, at den ikke havde foretaget en konkret fastsættelse af den præcise kote for det naturlige terræn.
Klageren gjorde gældende, at der var sket manglende partshøring af både den nabo, som deler skel med ejendommen, samt grundejerforeningen selv, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Planklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål om lovligheden af kommunens afgørelse i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet skulle afgøre, om projektet var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18 eller krævede dispensation.
Planklagenævnet ophævede den del af Hjørring Kommunes afgørelse, som vedrørte overholdelsen af lokalplanens § 2.5 (facadehøjde), og hjemviste denne del til fornyet behandling. Nævnet kunne ikke give medhold i de øvrige klagepunkter.
Nævnet fandt, at kommunen havde begået en retlig mangel ved afgørelsen om facadehøjden. Ifølge lokalplanens § 2.5 skal facadehøjden måles fra niveauplan, hvilket i mangel af et særskilt niveauplan skal forstås som det naturlige terræn.
Kommunen havde oplyst, at den ikke havde foretaget en konkret fastsættelse af den præcise kote for det naturlige terræn. Planklagenævnet konkluderede, at dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, da en korrekt beregning af facadehøjden baseret på det faktiske naturlige terræn potentielt kunne føre til et andet resultat, som betød, at tilbygningen overskred den tilladte højde. Afgørelsen om overensstemmelse med § 2.5 blev derfor kendt ugyldig.
Planklagenævnet fandt, at bestemmelsen i lokalplanens § 2.3, 6. pkt., om at ingen bygning må "bære præg af at være placeret højt i terrænet", ikke havde den fornødne klarhed og præcision, der kræves for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse af kommunen.
Tilbygningen blev på den baggrund ikke anset for at være i strid med § 2.3, og krævede dermed ikke dispensation, jf. Planlovens § 19.
Da tilbygningen blev opført med et 25 graders symmetrisk sadeltag uden valm, fandt Planklagenævnet, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2.
Nævnet præciserede, at noten til § 3.2, som beskriver hensigten om at videreføre ensartede tagflader, alene er en vejledende tekst og ikke retligt bindende. Forholdet var umiddelbart tilladt og krævede ikke dispensation.
Planklagenævnet behandlede kun klagepunktet om manglende partshøring i forhold til de dele af afgørelsen, der blev opretholdt (lokalplanens §§ 2.3 og 3.2). Nævnet fandt, at da tilbygningen var umiddelbart tilladt efter disse bestemmelser, ville en partshøring ikke have kunnet føre til et andet resultat. Kommunens afgørelse led derfor ikke af en væsentlig retlig mangel på grund af manglende partshøring.
Planklagenævnets afgørelse er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en ejendom i Gistrup til Statsforvaltningen Nordjylland, som videresendte den til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Aalborg Kommunes byggetilladelse til en genboejendom, hvor der er opført en overetage med ændret tagkonstruktion. Klager gjorde gældende, at byggeriet overskred den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter, som fastsat i Lokalplan nr. 03-017 fra 1989, og at det reelt udgjorde tre etager i strid med lokalplanens to-etagers begrænsning. Desuden påpegede klager, at kommunen ikke havde foretaget naboorientering eller indlagt et niveauplan i byggetilladelsen, og at der ikke var givet dispensation, selvom bygherren angiveligt havde søgt herom.
Lokalplan nr. 03-017 har til formål at fastlægge retningslinjer for tæt-lave boligbebyggelser. For det pågældende område (A1) fastsætter planen, at bebyggelse ikke må opføres med mere end to etager og ikke med en større højde end 8,5 meter. Aalborg Kommune havde den 24. juli 2012 udstedt byggetilladelse til opførelse af en overetage på 91 m² på ejendommen. Kommunen vurderede, at byggeriets gennemsnitshøjde ville være 8,55 meter og anså denne overskridelse på 0,05 meter som mindre væsentlig. Kommunen mente, at byggeriet overholdt lokalplanen og byggeretten, og at dispensation derfor var ufornøden, hvorfor projektet ikke havde været i partshøring.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Kommunen oplyste, at bygningshøjden i projektet var angivet fra tagryg til terræn, med 8,883 meter mod vejen og 8,362 meter mod haven. Terrænet på grunden falder ca. 1,00 meter fra baghaven til forhaven, og ejendommen har en høj, delvist frilagt kælder mod vejen. Kommunen havde ikke indlagt et niveauplan, men baserede sin sagsbehandling og helhedsvurdering på ansøgers oplysninger.
Ejeren af den omhandlede ejendom oplyste, at det tidligt stod klart, at byggeriet med en almindelig 45-graders taghældning ville overstige den maksimale bygningshøjde i den ene ende på grund af det skrånende terræn. Ejeren ønskede ikke dispensation og sendte en forespørgsel til kommunen. Selvom byggefirmaet havde formuleret ansøgningen som en ansøgning om dispensation, opfattede ejeren kommunens byggetilladelse som en bekræftelse på, at byggeriet kunne holdes inden for lokalplanens bestemmelser uden dispensation.
Sagen omhandler Gentofte Kommunes afgørelse af 20. januar 2020 om, at opførelse af et nyt enfamiliehus på en ejendom i H...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes fortolkning af det planretlige grundlag for et byggeri...
Læs mere