Afslag på dispensation til udskiftning af mobilmast (36 m) i Ballerup Kommune: Vurdering af visuelle gener og lighedsgrundsætningen

Ballerup Kommune afslog den 6. juni 2025 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 110, Skovlunde Bypark, til at erstatte en eksisterende mobilmast på 30 meter med en ny mast på 36 meter. Ejendommen, hvor masten stod, var omfattet af en lokalplan, der i § 6.3 fastsætter, at master til teleformål, herunder sendemaster til mobiltelefoner, ikke må etableres.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunens afslag var primært baseret på, at de visuelle gener ved udskiftning til en 36 meter højere mast blev vurderet til at være for store.

Klagerens anke om ligebehandling

Ansøgeren klagede over afgørelsen. Et centralt klagepunkt var, at kommunen tidligere havde givet dispensation til opførelse af den eksisterende 30 meter høje telemast. Klageren anførte derfor, at det aktuelle afslag var i strid med det forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Klageren gjorde desuden gældende, at der var et dækningsbehov i området, og at udskiftningen fulgte masteloven. Planklagenævnet bemærkede dog, at spørgsmål om hensigtsmæssighed ikke var omfattet af nævnets retlige kompetence, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, og kommunens afgørelse stod dermed ved magt.

Krav om dispensation fra lokalplan

Nævnet fastslog indledningsvist, at udskiftningen til en ny mobilmast på 36 meter var i strid med lokalplanens § 6.3, som forbyder master til teleformål. Da bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18, krævede den ansøgte disposition dispensation fra kommunen, jf. Planloven § 19.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen tidligere havde dispenseret for den 30 meter høje mast, og at afslaget i den aktuelle sag derfor var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Lighedsgrundsætningen indebærer, at ensartede sager skal behandles ens, medmindre der foreligger en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til et andet resultat.

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen havde begrundet afslaget med de for store visuelle gener, som den nye 36 meter høje mast ville medføre sammenlignet med den eksisterende 30 meter høje mast. Nævnet fandt, at:

Kommunen har en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater i sagerne.