Den risikobaserede tilgang i hvidvaskdirektivet: Krav til skærpet kundekendskab ved kundeforbindelser til højrisikotredjelande og dokumentationskrav

»artikel 18, stk. 1 og 3, i direktiv 2015/849 [...] skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke pålægger forpligtede enheder automatisk at tillægge en kunde et højt risikoniveau og følgelig gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer over for denne kunde, alene fordi kunden er en ikke-statslig organisation, fordi en af den nævnte kundes ansatte er statsborger i et tredjeland med høj korruptionsrisiko, eller fordi en handelspartner til denne kunde – men ikke kunden selv – har en tilknytning til et sådant tredjeland.«

Dokumentation og beviskrav

Domstolen fastslog, at de forpligtede enheders bevis- og dokumentationskrav (artikel 13, stk. 1, litra c) og d), og artikel 40, stk. 1, litra a)) ikke ubetinget pålægger indhentning af en kopi af en kontrakt indgået mellem kunden og en tredjemand. Det er tilstrækkeligt, at enheden kan fremlægge anden passende dokumentation for den kompetente myndighed, der godtgør, at transaktionen og forretningsforbindelsen er analyseret, og at de nødvendige kundekendskabsprocedurer er iværksat i forhold til den identificerede risiko.

Vedvarende overvågning af eksisterende kunder

Domstolen præciserede, at forpligtelsen til at gennemføre kundekendskabsprocedurer over for eksisterende kunder på et risikobaseret grundlag gælder, når det forekommer passende, herunder når kundens relevante omstændigheder ændrer sig. Denne forpligtelse gælder uafhængigt af, at den maksimale frist, der er fastsat i national ret for en ny risikovurdering (i dette tilfælde 18 måneder), ikke er udløbet, og den gælder for alle kunder, ikke kun dem med øget risiko.

Offentliggørelse af sanktioner

Endelig afgjorde Domstolen, at den kompetente nationale myndighed har pligt til at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres om en pålagt sanktion (artikel 60, stk. 1 og 2), er nøjagtigt overensstemmende med de oplysninger, der er indeholdt i selve afgørelsen.

Redegørelse om hvidvaskinspektion i Clearhaus A/S

Finanstilsynet har i maj 2025 foretaget en hvidvaskinspektion hos Clearhaus A/S, hvilket har ført til en række påbud om forbedring af risikovurdering, kundekendskab og overvågningsprocedurer.

Redegørelse om inspektion i Svea Finans A/S (hvidvaskområdet)

Finanstilsynet har gennemført en inspektion af hvidvaskområdet hos Svea Finans A/S, hvilket har resulteret i en række påbud vedrørende risikovurdering og kundekendskab.

Ændringer i lov om betalinger (§ 1)

Lovforslaget implementerer dele af det andet betalingstjenestedirektiv (PSD2) og andre EU-regler.

• Definitioner og krav: Definitionen af pengeoverførsel præciseres for at sikre en korrekt implementering af direktivet. Der indføres et krav om, at betalingsinstitutter, der udbyder kontooplysningstjenester, skal tegne en ansvarsforsikring eller stille en tilsvarende garanti.
• Tilsyn og register: Finanstilsynets offentlige register udvides til også at omfatte agenter for virksomheder med begrænset tilladelse samt udbydere af kontooplysningstjenester og deres agenter.
• Forbrugerbeskyttelse: Der indføres en ny pligt (§ 66 a) for udbydere af betalingstjenester til at stille en oplysningsfolder om forbrugerrettigheder, udarbejdet af EU-Kommissionen, gratis til rådighed for deres kunder.
• Abonnementsmodel (Dankort): Erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte mere fleksible prismodeller for betalingsinstrumenter som Dankort. Dette erstatter den nuværende model, der primært er baseret på et årligt abonnement, og skal gøre det muligt for især mindre forretninger at modtage Dankort billigere.
• Grænseoverskridende betalinger: Finanstilsynets tilsyns- og sanktionsbeføjelser udvides til at omfatte nye EU-regler om gennemsigtighed i gebyrer for grænseoverskridende betalinger og vekselgebyrer.
• Tavshedspligt: Finanstilsynets tavshedspligt udvides til at omfatte alle fortrolige oplysninger fra tilsynsvirksomheden, men undtager sager omfattet af de forbrugerbeskyttende regler i lovens kapitel 5-7.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Konkurrencerådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed af erhvervsministeren i administrationen af loven formaliseres.

Ændringer i hvidvaskloven (§ 2)

Forslaget implementerer dele af 4. og 5. hvidvaskdirektiv for at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

• Anonyme forudbetalte kort: Der indføres et forbud (§ 5 a) mod indløsning af anonyme forudbetalte kort, der er udstedt i tredjelande (lande uden for EU/EØS). Dette skal forhindre misbrug til f.eks. terrorfinansiering.
• Undersøgelsespligt: Pligten til at undersøge baggrund og formål udvides fra kun at omfatte komplekse og usædvanlige transaktioner til også at omfatte usædvanlige aktiviteter.
• Tilsynssamarbejde: Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet får udvidede beføjelser til at samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre EU/EØS-lande. Dette inkluderer muligheden for at deltage i og anmode om fælles inspektioner på tværs af landegrænser.
• Offentliggørelse af sanktioner (Advokatrådet): Der indføres en ny bestemmelse (§ 64 a), der forpligter Advokatrådet til at offentliggøre sine reaktioner, herunder påbud og beslutninger om politianmeldelse, på Advokatsamfundets hjemmeside. Der fastsættes regler for, hvornår og hvor længe oplysninger skal være offentlige, samt procedurer ved frifindelse.

Ændringer i lov om kapitalmarkeder og andre finansielle love (§ 3-11)

• Bæredygtighed (Disclosureforordningen): En central del af lovforslaget er implementeringen af EU's forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Finanstilsynet udpeges som den kompetente myndighed til at føre tilsyn med, at finansielle markedsdeltagere og rådgivere overholder de nye oplysningskrav om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Dette berører lov om investeringsforeninger, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om forsikringsformidling og lov om firmapensionskasser.
• Benchmarks: Strafbestemmelserne i lov om kapitalmarkeder udvides til at dække overtrædelser af nye krav til EU-benchmarks for klimaovergang og Paristilpassede EU-benchmarks.
• Digitalisering af ansøgninger: Der indføres en pligt for en række virksomhedstyper (bl.a. forsikringsformidlere, finansielle rådgivere, forbrugslånsvirksomheder og ejendomskreditselskaber) til at indsende ansøgninger om tilladelse til Finanstilsynet digitalt via Finanstilsynets selvbetjeningsløsning på virk.dk.
• Vækstfonden: Lov om Vækstfonden ændres for at give øget fleksibilitet. Specifikke lånerammer i loven fjernes og erstattes af en generel hjemmel til at optage lån, herunder statsligt genudlån, i det omfang der er bevillingsmæssig hjemmel hertil.

Ikrafttrædelse (§ 12)

Loven har en differentieret ikrafttrædelse: