Oplysningspligt ved hvidvask: Kreditinstitutter og fri udveksling af tjenesteydelser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo (Spanien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Jyske Bank Gibraltar Ltd, et kreditinstitut etableret i Gibraltar, blev pålagt bøder af spanske myndigheder for manglende overholdelse af oplysningspligten i Spanien. Jyske Bank argumenterede for, at de kun var forpligtet til at rapportere til myndighederne i Gibraltar.

Det centrale spørgsmål var, om en medlemsstat kan kræve, at kreditinstitutter, der opererer på dens område uden fast forretningssted, fremsender oplysninger direkte til de nationale myndigheder med ansvar for at forebygge hvidvaskning af penge, eller om anmodningen om oplysninger skal rettes til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet er beliggende.

Domstolen skulle vurdere, om den spanske lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten, herunder artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser og direktiv 2005/60/EF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 22, stk. 2, i direktiv 2005/60 ikke er til hinder for national lovgivning, der kræver, at kreditinstitutter direkte afgiver oplysninger til værtsmedlemsstatens finansielle efterretningsenhed, når de udøver virksomhed der inden for rammerne af fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at det ikke bringer direktivets og afgørelse 2000/642's effektive virkning i fare.

Artikel 56 TEUF er heller ikke til hinder for sådan lovgivning, hvis den er begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at sikre gennemførelsen af det mål, den forfølger, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, og anvendes uden forskelsbehandling. Det er op til den nationale ret at efterprøve dette.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• At værtsmedlemsstaten skal kunne føre tilsyn med og standse mistænkelige finansielle transaktioner.
• At forpligtelsen for kreditinstitutter, der opererer inden for fri udveksling af tjenesteydelser, kan være proportional, hvis der mangler en effektiv mekanisme for fuldstændigt samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder.

Centrale EU-retlige principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF):
  • Domstolen bekræftede, at nationale regler, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, kan være berettigede, hvis de forfølger et tvingende alment hensyn, er egnede til at nå det tilsigtede mål og ikke går videre end nødvendigt.
• Forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme:
  • Domstolen anerkendte, at forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme udgør et legitimt mål, der kan begrunde restriktioner i den frie udveksling af tjenesteydelser.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Domstolen understregede, at enhver restriktion skal være proportional med det mål, der søges opnået, og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
• Minimumsharmonisering:
  • Direktiv 2005/60 indebærer en minimumsharmonisering, og medlemsstaterne kan vedtage strengere bestemmelser for at styrke bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at medlemsstaterne har en vis fleksibilitet til at indføre nationale regler for at bekæmpe hvidvaskning af penge, selvom det påvirker den frie udveksling af tjenesteydelser. Dog skal sådanne regler være proportionale og ikke underminere EU-rettens effektivitet.