Klage over vurdering af trempelvægs skævhed og manglende skråbånd i tilstandsrapport

Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport for en ejendom opført i 1902. Klager mente, at den bygningssagkyndige havde givet en ukorrekt karakter for en skævhed i trempelvæggen mod syd og havde overset manglende skråbånd i tagkonstruktionen.

Klagens indhold

Klager påstod, at tilstandsrapporten var mangelfuld, da den ikke tilstrækkeligt beskrev skævheden i trempelvæggen og den potentielle årsag hertil, herunder en formodet mangel på afstivende skråbånd.

Skønsmandens undersøgelser

En udmeldt skønsmand konstaterede ved en besigtigelse, at trempelvæggen mod syd havde en synlig udbulning. Undersøgelsen afdækkede følgende forhold:

• Der var monteret to skråbånd, hvilket var i overensstemmelse med en bygningstegning fra 1956.
• Der blev ikke fundet tegn på råd i konstruktionen eller nævneværdige revner i murværket omkring tremplen.
• Det kunne ikke fastslås, om der oprindeligt havde været flere skråbånd, og klager fremlagde ingen statiske beregninger, der dokumenterede et behov for yderligere afstivning.
• Skønsmanden vurderede, at skævheden ikke så ud til at være under udvikling og næppe ville medføre skade inden for en overskuelig fremtid.

Oplysninger i den oprindelige tilstandsrapport

Det fremgik af den oprindelige tilstandsrapport, at den bygningssagkyndige havde bemærket forholdet. Under punktet for facader var det anført: "Bindingsværk er med lettere udbulning på vestfacade, samt skævhed i facadeflugt mod syd", og forholdet var tildelt karakteren K1.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på skønsmandens konklusioner. Den bygningssagkyndige havde korrekt observeret og noteret skævheden i trempelvæggen i tilstandsrapporten med en karakter K1. Det ligger uden for en bygningssagkyndigs forpligtelser under huseftersynsordningen at foretage statiske beregninger for at fastslå årsagen til en skævhed eller vurdere behovet for et bestemt antal skråbånd. Den bygningssagkyndige havde forholdt sig til de observerbare forhold og beskrevet dem i rapporten, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis. På denne baggrund blev klagen afvist.