Landsskatteretten: Nægtet momsfradrag grundet manglende dokumentation for leverancer og usædvanlige betalingsforhold

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for købsmoms af udgifter til en underleverandør, [virksomhed3] IVS, for programmerings- og supportydelser i 4. kvartal 2016. SKAT havde nægtet fradraget på 78.000 kr., da de mente, at der ikke var realitet bag transaktionerne, og at arrangementet alene var gennemført for at opnå en momsmæssig fordel.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, der beskæftiger sig med udvikling og programmering af IT-software, havde i 4. kvartal 2016 købt ydelser fra [virksomhed3] IVS, ejet af [person2]. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] IVS beløb sig til 390.000 kr. inkl. moms (78.000 kr. moms). Virksomheden havde betalt fakturaerne via bankoverførsler. Samtidig var der indbetalt beløb fra [person2] til virksomhedens indehavers private konto, som næsten matchede fakturabeløbene ekskl. moms. Virksomhedens indehaver forklarede, at disse indbetalinger var afdrag på et privat gældsforhold mellem ham og [person2], opstået over flere år uden et formelt gældsbrev eller faste afdragsvilkår. [person2] havde et fuldtidsarbejde ved siden af aktiviteten i [virksomhed3] IVS, som ikke havde andre ansatte.

SKATs begrundelse

SKAT anførte, at den slående lighed mellem virksomhedens betalinger til [virksomhed3] IVS og de samtidige indbetalinger fra [person2] til indehaverens private konto, samt manglende dokumentation for det private låneforhold, indikerede, at der ikke var realitet bag leverancerne. SKAT fandt også, at det fakturerede antal arbejdstimer (624 timer) var urealistisk, da [person2] samtidig havde et fuldtidsarbejde. SKAT henviste desuden til en historik med lignende sager, hvor der tidligere var konstateret forsøg på uretmæssigt at opnå negative momstilsvar gennem samhandel med [person2] eller hans selskaber.

Virksomhedens argumentation

Virksomheden fastholdt, at der var realitet bag ydelserne, og at [person2]s erfaring med SMS-systemer var afgørende for udviklingen af bookingsystemet [x1]. De forklarede, at pengestrømmen skyldtes, at [person2] afdrog på sin gæld til indehaveren, når [virksomhed3] IVS modtog betaling for sit arbejde. Virksomheden fremlagde senere gældsbreve dateret 1. januar 2018, der dokumenterede gældsforholdet, samt en opgørelse over gælden og betalingspåkrav. De anførte, at SKATs beregning af arbejdstimer var misvisende, da timerne var forskudt og inkluderede salg af software. En syns- og skønserklæring konkluderede, at det samlede beløb på 312.000 kr. ekskl. moms var rimeligt for det udførte arbejde, men kunne ikke identificere, hvem der havde udviklet koden, og fandt ingen kodninger efter 10. december 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 78.000 kr. for perioden 1. oktober til 31. december 2016. Retten fandt, at der var tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kunne anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Usædvanlige pengestrømme: Vederlaget, som virksomheden overførte til underleverandøren, blev modsvaret af beløb, der blev indbetalt fra underleverandørens ejer til virksomhedens indehavers private konto. Disse beløb svarede til de fakturerede beløb fratrukket moms. Underleverandøren var efterfølgende gået konkurs og havde ikke indberettet den moms, der var anført på fakturaerne.
• Manglende dokumentation for gældsforhold: Virksomhedens indehaver forklarede pengestrømmen med et gældsforhold til underleverandørens ejer. De fremlagte gældsbreve, dateret 1. januar 2018, og tilhørende materiale blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation for de modtagne beløb i 4. kvartal 2016. Dette skyldtes, at gældsforholdene ikke umiddelbart kunne henføres til de konkrete indbetalinger, og de aftalte afdragsvilkår i gældsbrevene (500 kr. pr. måned) var vidt forskellige fra de faktiske afdrag i 2016.
• Tidligere sager: SKAT havde tidligere truffet afgørelse i en lignende sag fra 2014, hvor der også var et gældsforhold mellem indehaveren og underleverandørens ejer, og hvor SKAT fandt, at der ikke var realitet bag handlen.
• Utilstrækkelige fakturaer og støttebilag: Fakturaernes oplysninger om leveringens art og omfang gjorde det svært at efterprøve de konkrete ydelser. Der var ikke fremlagt fornødne støttebilag, som f.eks. arbejdssedler, der kunne henføres til de konkrete fakturaer.
• Skønserklæringens begrænsninger: Skønserklæringerne dokumenterede ikke, at underleverandøren havde leveret de påståede ydelser i 4. kvartal 2016. Skønsmanden anførte, at der ikke var fundet oplysninger om kodninger til programmet efter den 10. december 2011, hvilket ikke stemte overens med de fakturerede ydelser i 2016.

Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, da der ikke var dokumenteret momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Det forhold, at fakturaerne var betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kunne ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at levering havde fundet sted.