Landsskatteretten: Overførsel af midler - Udlæg vs. Skattepligtig indkomst

Sagen omhandlede, hvorvidt en overførsel på 200.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS til klageren i indkomståret 2013 skulle anses for skattepligtig indkomst for klageren. Klageren havde efterfølgende overført 172.495,08 kr. (svarende til 20.000 GBP) til et engelsk selskab, [virksomhed3] Ltd., og det resterende beløb på 27.504,92 kr. var ikke tilbageført til [virksomhed1] ApS.

SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 200.000 kr. SKAT argumenterede for, at beløbet var skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4, da det var tilgået klageren uden tilbagebetalingspligt og ikke kunne anses for en skattefri formuebevægelse som et lån. SKAT fandt desuden, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at overførslen til [virksomhed3] Ltd. var en fradragsberettiget udgift i henhold til Statsskatteloven § 6, der var afholdt for at erhverve indkomsten. SKAT lagde vægt på manglende objektivt eksternt bevis, selskabets regnskabsmæssige behandling, og uoverensstemmelser i klagerens forklaringer.

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at beløbet var et udlæg, som han havde båret videre på vegne af [virksomhed1] ApS til afregning af selskabets forpligtelser. Han fremhævede, at der ikke var tale om en retserhvervelse for ham personligt, og at han udelukkende havde handlet på selskabets vegne. Klageren fremlagde en redegørelse, der beskrev, hvordan han i februar 2013 forhandlede et forlig på 20.000 GBP med [virksomhed3] Ltd. vedrørende defekte lamper, og at [virksomhed1] ApS havde overført 200.000 kr. til hans konto for at sikre hurtig betaling. Han forklarede, at differencen på 27.504,92 kr. ved en fejl ikke var blevet tilbageført på grund af sygdom. Klageren fremlagde yderligere dokumentation, herunder en e-mail og et brev fra [virksomhed3] Ltd., der bekræftede modtagelsen af 20.000 GBP fra klageren på vegne af [virksomhed1] ApS, samt en kreditnota fra [virksomhed7] til [virksomhed3] Ltd. vedrørende rabat for defekte lamper. Klageren fastholdt, at alle fakta støttede, at der var tale om refusion af udlæg, og at der ingen indkomstkilde var for ham personligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT forinden afgørelsen havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente og oplyse sagen, herunder været i dialog med klageren. Dermed var officialprincippet overholdt.

Retten bemærkede, at der er tale om udlæg, når en arbejdsgiver refunderer udgifter, som en lønmodtager har lagt ud for mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Et sådant udlæg er ikke skattepligtigt for den, der har lagt ud. Det skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres, at et overført beløb udgør dækning af en afholdt udgift på vegne af arbejdsgiveren/virksomheden.

Det blev konstateret, at de 200.000 kr. fra [virksomhed1] ApS blev overført til klagerens private konto, hvilket modsagde klagerens påstand om, at beløbet ikke havde krydset hans privatøkonomi. Det blev også konstateret, at 172.495,08 kr. blev overført fra klagerens konto til [finans2] (benævnt "[virksomhed3]") den 6. februar 2013, bestilt af klageren den 5. februar 2013.

Retten lagde vægt på følgende for at sandsynliggøre, at de 172.495,08 kr. var et udlæg:

• Virksomheden [virksomhed3] Ltd. (en ekstern part) bekræftede skriftligt det hændelsesforløb, som klageren havde forklaret, herunder at betalingen angik et mellemværende vedrørende defekte lamper.
• [virksomhed3] Ltd. bekræftede at have modtaget 20.000 GBP den 6. februar 2013 fra klageren på vegne af [virksomhed1] ApS.
• [person4] fra [virksomhed3] Ltd. bekræftede skriftligt, at selskabet havde fået udstedt en kreditnota med nummer [...03], hvoraf det fremgik, at betalingen blev modtaget gennem klageren.
• Kreditnotaen, dateret den 8. februar 2013, angav, at der var betalt 20.000 GBP for "discount due to delivery of [...]s with malfunctions" fra [virksomhed6] til [virksomhed3] Ltd.

På baggrund af den eksterne bekræftelse fra [virksomhed3] Ltd., klagerens overførsel af beløbet, og den efterfølgende udstedelse af en kreditnota, anså Landsskatteretten det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 20.000 GBP (svarende til 172.495,08 kr.) var et udlæg og dermed ikke skattepligtigt for klageren.

Hvad angår differencen på de resterende 27.504,92 kr., var der ikke fremlagt dokumentation, der godtgjorde, at beløbet kunne anses for udlæg eller andet i erhvervsmæssig henseende. Klageren havde endvidere oplyst, at beløbet ved en fejl ikke var blevet tilbageført. Retten anså derfor de 27.504,92 kr. for yderligere skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for indkomståret 2013, således at forhøjelsen af den personlige indkomst blev nedsat fra 200.000 kr. til 27.504,92 kr.