Skattepligt af overførte beløb fra aktuar til formidler af skibsanparter

Sagen omhandler, hvorvidt beløb på i alt 444.400 kr., som klageren modtog via bankoverførsler fra [person1] i indkomståret 2005, udgjorde skattepligtig indkomst i form af honorar eller et ikke-skattepligtigt lånemellemværende. SKAT havde anset beløbet som skattepligtigt honorar, der ikke var selvangivet, og krævede arbejdsmarkedsbidrag og skat af beløbet i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 og Statsskatteloven § 4.

Faktiske omstændigheder

I indkomstårene 2004 og 2005 overførte [person1] i alt 644.400 kr. til klagerens private bankkonto. Heraf udgjorde 444.400 kr. overførsler i 2005. Klageren, der var ansat i [finans2] A/S med job som formidler af handel med skibsanparter, havde en fælles investeringsaftale med [person1] fra oktober 2004 om at investere i et skibsprojekt. Aftalen nævnte et fælles ejet selskab til investeringen.

Af klagerens bankkontoudtog fremgik følgende indsætninger fra [person1] i 2005:

En tro og love erklæring af 5. juli 2005 fra klageren angav, at han havde modtaget 50 % af fortjenesten ved handel med anparter og ville godtgøre [person1] 50 % af eventuelle skattekrav heraf. En låneaftale af 1. december 2006 mellem [person1] og [virksomhed3] ApS (stiftet af klageren den 10. november 2006) omhandlede et lån på 650.000 kr. fra [person1] til selskabet mod sikkerhed i et lejemål og andel i avance ved salg.

SKATs og klagerens synspunkter

SKAT fastholdt, at de 444.400 kr. var skattepligtigt honorar, da beløbet var indsat på klagerens private konto, og låneaftalen med [virksomhed3] ApS ikke var medtaget i selskabets regnskab for 2006. SKAT bemærkede desuden, at [virksomhed3] ApS' bankkonto først blev oprettet efter overførslerne, og at der ikke var indsat penge fra klageren på denne konto.

Klageren påstod, at beløbet udgjorde et lånemellemværende mellem [person1] og [virksomhed3] ApS, som fejlagtigt var henført til klagerens konto. Klageren henviste til en påtaleopgivelse fra politiet i en straffesag, hvor det fremgik, at beløbene var overført til en fælles investering i skibsanparter, som ikke blev til noget, hvorefter pengene skulle bruges til investering i [virksomhed4] ApS via [virksomhed3] ApS. Klageren forklarede, at hans private konto blev brugt, da [virksomhed3] ApS ikke var stiftet på overførselstidspunktet. Klageren afviste, at der var en låneaftale direkte mellem ham og [person1], og at e-mails i sagen indikerede honorar eller fortjeneste.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at ifølge Statsskatteloven § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, og at skatteydere skal selvangive og dokumentere deres indkomst- og formueforhold i henhold til Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.

Retten konstaterede, at der var foretaget betydelige indsætninger på klagerens private bankkonto i 2005 fra [person1], i alt 444.400 kr. Da der ikke forelå en skriftlig låneaftale mellem klageren og [person1], skulle parterne godtgøre ved objektive kendsgerninger eller tilstrækkeligt vægtige beviser, at der var indgået en låneaftale i 2005, jf. Højesterets dom af 11. juni 2008, offentliggjort i TfS 2008.918.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Der var ubestridt ikke indgået en låneaftale direkte mellem klageren og [person1].
• Den fremlagte låneaftale af 1. december 2006 var mellem [person1] og [virksomhed3] ApS, et selskab som klageren først stiftede den 10. november 2006, altså efter de omstridte overførsler.
• Der var ingen dokumentation for, at beløbene fra klagerens private konto var overført til [virksomhed3] ApS i 2006, og der var ingen hævninger på klagerens konto, der tidsmæssigt eller beløbsmæssigt svarede til indsætninger i selskabet.
• Selvom klageren havde overført beløb til [virksomhed4] ApS i 2006, var det ikke dokumenteret, at disse beløb stammede fra de modtagne midler fra [person1] eller at de var overført til [virksomhed3] ApS.
• Det var heller ikke dokumenteret, at klageren havde tilbagebetalt pengene til [person1].
• Den fremlagte mailkorrespondance fra 2005 og 2006 indgik også i vurderingen og understøttede ikke klagerens påstand om et låneforhold.

På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at klageren havde disponeret over pengene fra [person1] til private formål i indkomståret 2005, og at beløbene derfor var skattepligtige indtægter. SKATs afgørelse blev stadfæstet.