Pengeoverførsel fra udlandet anset for skattepligtig indkomst grundet manglende dokumentation for lån

Sagen omhandler, hvorvidt en pengeoverførsel på 107.582,72 USD (svarende til 609.683 kr.) fra et selskab i Hong Kong til klagerens private bankkonto skulle betragtes som et skattefrit lån eller som skattepligtig indkomst.

Klageren, en hovedaktionær, modtog beløbet i april 2009. Han forklarede oprindeligt, at der var tale om et lån fra et tysk selskab, [finans3] GmbH, og fremlagde et gældsbrev som dokumentation. Senere ændrede han forklaring og oplyste, at lånet i virkeligheden var ydet af [finans2] Ltd. i Hong Kong, og at det tidligere fremlagde gældsbrev var ukorrekt. Lånet skulle ifølge klageren dække et overtræk på hans private konto i en periode med økonomiske vanskeligheder.

SKAT anså beløbet for skattepligtig indkomst med henvisning til, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om et reelt lån med en tilbagebetalingsforpligtelse. SKAT lagde vægt på de modstridende forklaringer, manglen på en samtidig låneaftale, og at den påståede tilbagebetaling i 2013 skete til et helt tredje selskab, [finans6] GmbH, uden klar dokumentation for, at dette skete med frigørende virkning.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at lånet var reelt og en del af et komplekst forretningsforhold med forretningspartneren [person1], som havde formidlet lånet. Tilbagebetalingen til [finans6] GmbH skete efter anvisning fra långiver. Repræsentanten anerkendte, at det oprindelige gældsbrev var fejlbehæftet, men fastholdt, at en efterfølgende e-mail bekræftede gældsforholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4.

Retten fandt det ikke godtgjort, at den overførte sum på 107.582,72 USD udgjorde et reelt lån. Begrundelsen var baseret på flere punkter:

• Manglende lånedokumentation: Der forelå ingen gyldig, samtidig låneaftale, der specificerede kreditor, debitor og lånevilkår.
• Ugyldigt gældsbrev: Klageren havde selv erkendt, at et tidligere indsendt gældsbrev var udarbejdet efterfølgende og indeholdt forkerte oplysninger, hvorfor det ikke kunne tillægges bevismæssig værdi.
• Utilstrækkelig alternativ dokumentation: En fremlagt e-mail fra 30. april 2012 blev ikke anset for et lånedokument, da den ikke klart identificerede långiver, låntager eller tilbagebetalingsvilkår.
• Mangelfuld dokumentation for tilbagebetaling: Det blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret, at tilbagebetalingen til en tredjepart ([finans6] Gmbh) skete med frigørende virkning for den påståede gæld til den oprindelige overfører ([finans2] Ltd.).

På baggrund af den manglende dokumentation og de modstridende oplysninger stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om at beskatte klageren af beløbet på 609.683 kr. i indkomståret 2009.