Landsskatteretten tillader fradrag for tab ved overdragelse af unoterede anparter – Anvendelse af gennemsnitsmetoden

Sagen omhandler en klagers selvangivne tab på 60.000.000 kr. ved overdragelse af unoterede C-anparter i et holdingselskab. Klageren stiftede Holdingselskabet den 28. februar 2013 ved apportindskud af aktier i et datterselskab til en værdi af 150 mio. kr. Anpartskapitalen blev opdelt i A-, B- og C-anparter med forskellige rettigheder, herunder en forlods udbytteret på 140 mio. kr. til A-anparterne og stemmeret udelukkende til B-anparterne. Klageren overdrog den 27. maj 2013 halvdelen af sine A- og C-anparter til sin datter, der var bosiddende i udlandet. Efter klagerens tilflytning til Danmark den 3. juni 2013 overdrog klageren den 10. juli 2013 de resterende C-anparter til sin søn, der var bosiddende i Danmark. Værdien af de overdragne C-anparter blev fastsat til 4.500.000 kr., svarende til kurs 100.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT godkendte ikke fradrag for tabet på 60.000.000 kr., idet de anså dispositionerne for skatteomgåelse. SKAT argumenterede for, at anskaffelsessummen for de overdragne C-anparter skulle fastsættes til de reelle handelsværdier på overdragelsestidspunktet (4.500.000 kr.), og ikke efter gennemsnitsmetoden i Aktieavancebeskatningsloven § 26. SKAT mente, at opdelingen i anpartsklasser var kunstigt konstrueret for at skabe et fradragsberettiget tab, som klageren kunne udnytte til skattefrit at hæve udbytter. SKAT henviste til Højesterets praksis om tilsidesættelse af dispositioner uden forretningsmæssig begrundelse og med skatteomgåelse som formål, herunder SKM2014.422.HR, SKM2010.123.HR, SKM2007.29.HR, og SKM2016.16.HR. SKAT fremhævede, at overdragelsen af C-anparterne ikke medførte et reelt generationsskifte eller overdragelse af indflydelse, da stemmeret og den primære udbytteret var knyttet til A- og B-anparterne, som klageren fortsat besad.

Klagerens opfattelse og begrundelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at tabet på 60.000.000 kr. skulle godkendes. Det blev anført, at tabet var opgjort i fuld overensstemmelse med Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 6, som udtrykkeligt foreskriver anvendelse af gennemsnitsmetoden baseret på aktiernes pålydende værdi, uanset forskellige rettigheder. Repræsentanten argumenterede for, at lovgiver bevidst havde valgt denne metode for at undgå misbrug af aktie-for-aktie-metoden og for at opnå et mere retvisende resultat. Det blev fremhævet, at tabet ikke var kunstigt, da det modsvares af en tilsvarende potentiel avance på de resterende A-anparter, hvilket blot udskyder beskatningen. Klageren afviste SKATs henvisning til omgåelsespraksis, idet dispositionerne var reelle og i overensstemmelse med et af lovgiver tilvejebragt retsgrundlag, og at der ikke var uoverensstemmelse mellem formalitet og realitet. Generationsskifte blev anført som en forretningsmæssig begrundelse for opdelingen i anpartsklasser.