Fradrag for tab på aktier godkendt ved tvangsopløsning af 100% ejet selskab

Sagen omhandlede SKATs nægtelse af at godkende et fradrag på 200.000 kr. for tab på aktier, som klageren havde selvangivet i forbindelse med tvangsindløsning af et insolvent selskab, der var 100 % ejet af klageren.

Sagens baggrund

Klageren havde i perioden 1988-1999 successivt erhvervet samtlige aktier (nominelt 500.000 kr.) i [virksomhed1] A/S for i alt 200.000 kr. Anskaffelsen fordelte sig som følger:

Selskabet, der oprindeligt drev virksomhed med diamantskæring, blev tvangsopløst af skifteretten den 2. april 2008, da det seneste regnskab var fra 2005-2006, og selskabet var insolvent med negativ egenkapital. Der blev ikke udloddet likvidationsprovenu til klageren.

SKATs argumentation

SKAT nægtede fradraget med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, at klageren havde lidt et tab. SKAT anførte, at der manglede dokumentation for, at der ikke var modtaget udbytter eller betalinger fra selskabet, og at de manglende regnskaber siden 2006 umuliggjorde efterprøvelse af tabet. SKAT mente desuden, at der burde være en skærpet bevisbyrde for klageren grundet det nære interessefællesskab mellem selskabet og aktionæren.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at fradraget på 200.000 kr. skulle godkendes. Han henviste til Aktieavancebeskatningsloven § 13, stk. 1, som giver fysiske personer ret til at fradrage tab ved afståelse af ikke-børsnoterede aktier. Ifølge Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 1 realiseres tabet i det indkomstår, hvori det opstår, og i domstolspraksis (jf. TfS 1998.397 H) anses aktier for afstået ved tvangsopløsning. Tab opgøres som forskellen mellem afståelsessum og anskaffelsessum, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2. Da likvidationsprovenu behandles som afståelsessum, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 2, stk. 1, og der ikke var noget provenue, var afståelsessummen 0 kr. Klageren argumenterede for, at der ikke var hjemmel til at nægte fradraget eller korrigere for eventuelle ubeskattede udbetalinger, og at der intet indikerede, at klageren havde modtaget sådanne midler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte det selvangivne fradrag for tab på aktier. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Det var ubestridt, at klageren ved tvangsopløsningen af selskabet ejede samtlige aktier, erhvervet for i alt 200.000 kr.
• Det var ligeledes ubestridt, at selskabet blev tvangsopløst i 2008, og at der ikke blev udloddet likvidationsprovenu.
• Klageren havde som udgangspunkt ret til at fradrage tabet på 200.000 kr. ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 2008, jf. reglerne i Aktieavancebeskatningsloven.
• Der forelå ingen oplysninger om, at udviklingen i klagerens indkomst- og formueforhold gav grundlag for at antage, at der i perioden forud for tvangsopløsningen var overført værdier fra selskabet til klageren.
• Oplysningerne i selskabets seneste regnskab gav heller ikke grundlag for at antage, at sådanne overførsler havde fundet sted.
• Der forelå i øvrigt ingen oplysninger, der gav holdepunkter for at antage, at der havde været sket en sådan sammenblanding mellem selskabets og klagerens økonomi, at der var grundlag for at nægte fradrag.

Den påklagede afgørelse blev derfor ændret i overensstemmelse med påstanden, og det selvangivne fradrag blev godkendt.