Tab ved salg af investeringsbeviser efter skattefri fusion - Stadfæstelse

Sagen omhandler opgørelsen af tab på investeringsbeviser solgt i 2022. Klagerens beholdning var opbygget gennem flere køb samt to skattefrie fusioner i 2006 og 2011, hvor beviser fra andre investeringsforeninger blev konverteret til beviser i [virksomhed1].

Uenigheden opstod, fordi klageren mente, at hans tab var ca. 31.500 kr., mens Skattestyrelsen kun anerkendte et tab på ca. 13.700 kr. Forskellen skyldtes, at Skattestyrelsen, i overensstemmelse med reglerne for skattefri fusion, overførte den oprindelige, lave anskaffelsessum fra de fusionerede beviser til den samlede beholdning. Klageren mente derimod, at han havde realiseret gevinsten på de fusionerede beviser ved et tidligere salg, og at de derfor ikke skulle påvirke beregningen.

Parternes beregninger

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fastslog, at ved skattefri fusion succederes der i den oprindelige anskaffelsessum, og at tabet skal opgøres efter gennemsnitsmetoden for den samlede beholdning af ensartede beviser, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 26.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvordan tabet ved salg af 2.176 investeringsbeviser i 2022 skulle opgøres, efter at klagerens beholdning var blevet påvirket af to tidligere skattefrie fusioner.

Retsgrundlag og begrundelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og begrundede sin afgørelse med følgende centrale punkter:

• Skattefri fusion og succession: De to fusioner i 2006 og 2011 var skattefrie. I henhold til Fusionsskatteloven § 11 betyder det, at de modtagne investeringsbeviser i det fortsættende selskab ([virksomhed1]) anses for erhvervet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de oprindelige beviser. Klagerens lave anskaffelsessum for beviserne i [virksomhed2] fra 1994/1996 blev således overført til de nye beviser i [virksomhed1].

• FIFO-princippet: Klagerens argument om, at han havde solgt de fusionerede beviser i 2008, blev afvist. Landsskatteretten henviste til FIFO-princippet i Aktieavancebeskatningsloven § 5, hvorefter de først erhvervede aktier anses for de først solgte. Salgene i 2007 og 2008 talte derfor fra den beholdning, klageren havde før fusionerne.

• Gennemsnitsmetoden: Tabet ved det endelige salg i 2022 skulle opgøres efter gennemsnitsmetoden, som foreskrevet i Aktieavancebeskatningsloven § 26. Dette indebærer, at anskaffelsessummen for de solgte beviser er en gennemsnitlig andel af den samlede anskaffelsessum for hele beholdningen i det pågældende selskab.

Konklusion

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens beregning, hvor den samlede anskaffelsessum for de 2.176 solgte beviser var 200.290,49 kr. Da salgssummen var 186.551 kr., blev det fradragsberettigede tab korrekt opgjort til 13.739,49 kr. Tabet er fradragsberettiget som kapitalindkomst, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 22 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.