Skattepligtig befordringsgodtgørelse for hovedanpartshaver pga. mangelfuld kontrol og uoverensstemmelser i kørselsregnskab

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at der faktisk var anvendt den korrekte sats (3,73 kr.) ved udbetalingen, hvilket også blev bekræftet af kontospecifikationer. Han argumenterede for, at fejlene i opgørelserne var hændelige, og at angivelsen af kundenavne var tilstrækkelig beskrivelse af formålet, da selskabet vidste, hvem kunderne var. Da klageren ikke havde fri bil til rådighed, mente han heller ikke, at identifikation af bilen var nødvendig.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fremhævede, at der gælder skærpede krav til bevisbyrden, når der er tale om et interessefællesskab mellem selskabet og modtageren af godtgørelsen, som det er tilfældet for en hovedanpartshaver. Retten henviste til Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, som opstiller klare krav til bogføringsbilag.

"Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har bevist, at der har været udført effektiv kontrol af, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser har været opfyldt. Herunder er der ikke udført tilstrækkelig kontrol med kørslens formål og den anvendte sats."

Retten fastslog, at angivelse af et kundenavn alene ikke er tilstrækkeligt som erhvervsmæssigt formål, jf. praksis i SKM2015.73.ØLR. Da kontrollen blev anset for mangelfuld, blev hele beløbet skattepligtigt i medfør af Statsskattelovens § 4 og Personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Den udbetalte befordringsgodtgørelse på 57.181 kr. for indkomståret 2014 anses for skattepligtig personlig indkomst. Som følge heraf godkendtes et ligningsmæssigt befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C på i alt 20.368 kr. (oprindeligt 20.084 kr. plus yderligere 284 kr. godkendt af SKAT).

Efter SKATs forslag til afgørelse indsendte selskabet nye, korrigerede afregningsbilag med nye bilagsnumre, formål og beregninger. Yderligere to bilag for perioderne 21. maj 2015 til 20. juli 2015 og 23. juli 2015 til 17. august 2015 blev indsendt i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse

SKAT fastholdt, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 58.130 kr. var skattepligtig A-indkomst, da betingelserne for skattefri udbetaling ikke var opfyldt i henhold til Ligningsloven § 9b, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. SKAT henviste til skærpede dokumentationskrav ved interessefællesskab, da [person1] var direktør og medejer. De oprindelige bilag opfyldte ikke kravene, og det var ikke muligt at afstemme dem med de indberettede beløb. SKAT anså heller ikke de oprindelige bilag for at have realitet på grund af de mange uoverensstemmelser og fejl, herunder dobbeltregistreringer og ture, der ikke var kørt. Den udbetalte godtgørelse blev derfor anset for A-indkomst, som selskabet var pligtig til at indberette.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant anmodede om, at indberetningen af A-indkomst blev ændret til 30.477 kr. Repræsentanten erkendte, at den oprindelige kørebog var mangelfuld, men argumenterede for, at de korrigerede bilag for perioden fra 24. marts 2015 og frem var korrekt udfyldt og derfor skulle anerkendes som skattefri. De fremlagde en beregning for den skattefri kørselsgodtgørelse for de senere perioder:

Repræsentanten oplyste desuden, at en del af kørslen mellem de to klinikker skyldtes transport af ansatte tatovører, der havde arbejdsopgaver i begge klinikker.