Nægtet momsfradrag for fiktive fakturaer fra underleverandører i restaurationsbranchen

Sagen omhandler en restaurationsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 151.419 kr. for perioden 2013-2016. SKATs afgørelse var baseret på, at fakturaer fra fire underleverandører var fiktive og udstedt som led i organiseret skatte- og momssvig.

En politiefterforskning og en efterfølgende straffesag ved byretten afslørede, at virksomhedsejerens ægtefælle, [person2], i samarbejde med [person8], reelt kontrollerede underleverandørselskaberne. Formålet var at unddrage A-skat og AM-bidrag samt at skabe et fiktivt grundlag for momsfradrag i [person2]s selskaber. [person2] og [person8] blev dømt for svindlen.

Nægtet fradrag for underleverandører

SKAT nægtede fradrag for moms relateret til fakturaer fra følgende selskaber:

Alle underleverandørerne var efterfølgende gået konkurs og havde undladt at indbetale moms, A-skat og AM-bidrag.

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at det var en almindelig forretningsmæssig disposition at benytte vikarbureauer, og at virksomheden havde handlet i god tro. De anførte, at de havde kontrolleret, at underleverandørerne var momsregistrerede, og at SKAT havde bevisbyrden for, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at der var tale om svig. De henviste til EU-domstolens praksis om god tro og almindelig agtpågivenhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om en restaurationsvirksomhed med rette var blevet nægtet fradrag for købsmoms på 151.419 kr. vedrørende fakturaer fra fire underleverandører, som SKAT anså for at være fiktive.

Retten fastslog, at retten til fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37 forudsætter, at der reelt er sket en levering af en momspligtig vare eller ydelse, og at bevisbyrden herfor påhviler den afgiftspligtige virksomhed.

Landsskatteretten lagde afgørende vægt på en tidligere dom fra byretten, hvor virksomhedsejerens ægtefælle og en samarbejdspartner blev dømt for systematisk moms- og skattesvig. Dommen fastslog, at de pågældende fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] var fiktive og udstedt med det formål at opnå uberettigede fradrag.

Følgende omstændigheder blev fremhævet:

• Usædvanlige omstændigheder: Samtlige underleverandører var gået konkurs, havde ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag eller moms, og var reelt styret af de dømte bagmænd.
• Interessefællesskab: Der var et tæt interessefællesskab mellem virksomheden (via ejerens ægtefælle) og underleverandørselskaberne.

Disse forhold medførte en skærpet bevisbyrde for virksomheden. Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. De fremlagte fakturaer og samarbejdsaftaler var ikke tilstrækkelig dokumentation, da de var en del af den fiktive konstruktion. Det faktum, at der var sket betalinger, kunne ikke i sig selv dokumentere, at der havde fundet reelle leverancer sted.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om at nægte fradrag for købsmomsen.