Momsfradrag nægtet grundet manglende dokumentation og formodning om svig ([virksomhed1])

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] v/[person1], der har fået forhøjet sit momstilsvar med 1.780.797 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2012. SKAT har nægtet virksomhedens momsfradrag for køb af mobiltelefoner fra fem forskellige leverandører: [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6]. Virksomheden, der oprindeligt var registreret som ”købmænd og døgnkiosker”, ændrede i september 2012 sin hovedbranche til ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr”.

SKATs afgørelse bygger på en række forhold, der sår tvivl om fakturaernes realitet og leverancernes ægthed. For alle leverandørerne manglede der dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse og opbevaring af varerne. Ingen af de omhandlede leverandører havde angivet moms for perioden, hvilket forhindrede SKAT i at verificere købene. Desuden var leverandørernes virksomhedsadresser ofte private bopælsadresser i etageejendomme, hvor virksomhederne ikke fysisk fandtes, og indehaverne var ofte nyindrejste fra udlandet, uden officiel indkomst i Danmark, eller med ukendt adresse kort efter registrering. Klageren oplyste, at han købte fra virksomheder, der kom forbi hans forretning med tilbud på billige mobiltelefoner, og at han tjekkede deres momsregistrering på virk.dk.

Virksomhedens repræsentant fastholdt, at der var tale om reelle leverancer, og at varerne var leveret til klagerens forretning og videresolgt, primært til en anden forretning i samme by. Repræsentanten fremlagde IMEI-numre for en del af telefonerne og oplyste, at betalinger var sket via bankoverførsler. Klageren mente, at SKAT burde have undersøgt telefonernes vej via IMEI-numrene og at klageren ikke havde handlet objektivt forkert, da hans momsregnskab var i orden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at ingen af de omhandlede leverandører i sagen har indbetalt den moms, som virksomheden ifølge de fremlagte fakturaer har betalt. Retten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag efter Momsloven § 37, stk. 1 er opfyldt, da der er væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Dette medfører en skærpet bevisbyrde for virksomheden.

Landsskatteretten lægger vægt på følgende forhold vedrørende de enkelte leverandører, som rejser tvivl om fakturaernes realitet og virksomhedens viden om svig:

Vedrørende [virksomhed2]

• Der foreligger ingen dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse eller opbevaring af varerne.
• [virksomhed2] har ikke angivet moms for perioden, hvilket forhindrer verificering af købene.
• Virksomhedsadressen er en bopælsadresse i en etageejendom, hvor virksomheden ikke findes, og indehaveren ikke bor.
• Indehaveren er indrejst fra Rumænien kort før virksomhedsregistreringen.
• Der er ingen identifikation af kontaktpersoner hos [virksomhed2].
• Der er to ens fakturaer udstedt samme dag til to forskellige juridiske enheder, hvoraf den ene er fradraget i klagerens regnskab, selvom den vedrører en anden enhed.

Vedrørende [virksomhed3]

• Der foreligger ingen dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse eller opbevaring af varerne.
• [virksomhed3] har ikke angivet moms for perioden, hvilket forhindrer verificering af købene.
• Virksomhedsadressen er en bopælsadresse i en etageejendom, og indehaveren er fraflyttet til en ukendt adresse i udlandet uden officiel indkomst i Danmark.
• Indehaveren er indrejst fra Rumænien kort før virksomhedsregistreringen og er kort efter registreret med ukendt adresse.
• Der er ingen identifikation af kontaktpersoner hos [virksomhed3].

Vedrørende [virksomhed4]

• Der foreligger ingen dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse eller opbevaring af varerne.
• [virksomhed4] har ikke angivet moms for perioden, hvilket forhindrer verificering af købene.
• Virksomhedsadressen er en bopælsadresse i en etageejendom, hvor virksomheden ikke findes, og indehaveren ikke bor.
• Indehaveren er indrejst fra Rumænien kort før virksomhedsregistreringen.
• Der er ingen identifikation af kontaktpersoner hos [virksomhed4].

Vedrørende [virksomhed5]

• Der foreligger ingen dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse eller opbevaring af varerne.
• [virksomhed5] har ikke angivet moms for perioden, hvilket forhindrer verificering af købene.
• Virksomhedsadressen er en etageejendom med private beboere, hvor indehaveren ikke bor, og adressen bruges som postadresse, hvor posten videresendes via flere personer.
• Indehaveren er indrejst fra Frankrig kort før virksomhedsregistreringen.
• Der er ingen identifikation af kontaktpersoner hos [virksomhed5].
• Der er uoverensstemmelser mellem overførte beløb og fakturaer, samt kreditnotaer udstedt før fakturaer, uden dokumentation for kontant tilbagebetaling.

Vedrørende [virksomhed6]

• Der foreligger ingen dokumentation for fragt, forsikring, modtagelse eller opbevaring af varerne.
• [virksomhed6] har ikke angivet moms for perioden, hvilket forhindrer verificering af købene.
• Virksomhedsadressen er en etageejendom med private beboere, samme adresse som [virksomhed5], hvor indehaveren ikke bor, og adressen bruges som postadresse, hvor posten videresendes via flere personer.
• Indehaveren er indrejst fra Rumænien kort før virksomhedsregistreringen og er kort efter registreret som udrejst.
• Der er ingen identifikation af kontaktpersoner hos [virksomhed6].

Retten henviser til Momsbekendtgørelsen § 58 og momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178 og 179, samt EU-domstolens praksis, herunder Italmoda m.fl. (C-131/13, 163/13 og C-164/13), der fastslår, at fradragsret kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende medvirkede til momssvig. Landsskatteretten finder, at virksomheden under alle omstændigheder burde have været bekendt med den svig, som forudgående led i transaktionskæden har begået. Dette skyldes især den måde, handlerne kom i stand på, og arten af de fakturaudstedende virksomheder (nystartede med forretningsadresse i private bebølser).

Det forhold, at repræsentanten har fremlagt en række 15-cifrede numre, der angiveligt er IMEI-numre, kan ikke ændre ved den manglende dokumentation for momspligtige leverancer. Virksomheden har således ikke ret til momsfradrag, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.