Manglende momsfradrag grundet mangelfuld dokumentation for underleverandørydelser

Sagen omhandler en personligt drevet rengøringsvirksomheds klage over SKATs forhøjelse af momstilsvaret med 432.738 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2016. Forhøjelsen skyldes, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms vedrørende ydelser fra en række underleverandører af fremmed arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

Virksomheden, [virksomhed1] v/[person1], er registreret med branchekoden "Almindelig rengøring i bygninger". I den omhandlede periode har virksomheden angivet at have benyttet sig af seks forskellige underleverandører. SKATs kontrol af disse underleverandører afslørede en række uregelmæssigheder:

• [virksomhed2] v/[person2]: Registreret som "Vejgodstransport", ikke rengøring. Ingen angivne lønudgifter svarende til fakturaen. Manglende kontakt til underentreprenøren. Fakturadato var håndskrevet ændret, og registreringsnummer i betalingsdetaljer stemte ikke overens.
• [virksomhed3] ApS: Tvangsopløst, registreret med formål "detailvirksomhed", ikke rengøring. Ingen ansatte i 1. kvartal 2015. Ingen momsangivelse. Kendt i kædesvigssammenhænge. Manglende kontakt. Bankkontoen, der blev overført til, tilhørte ikke selskabet.
• [virksomhed4] ApS: Registreret som "Vikarbureauer". Ikke aflagt regnskab. Tvangsopløst ved konkursdekret. Kendt i kædesvigssammenhænge. Samarbejdsaftale underskrevet af en person, der først blev direktør senere. Varierende og ukorrekte navne/stavemåder for underentreprenøren i dokumenterne.
• [virksomhed6] ApS: Skiftende branchekoder, herunder "Andre post- og kurertjenester" og "Kombinerede serviceydelser". Formål var "transport af aviser og blade". Ingen ansatte. Ingen moms, A-skat eller AM-bidrag angivet. Kendt for organiseret EU-svig. Konkursbehandling.
• [virksomhed7]: Tvangsopløst. Registreret med branchekode "Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft" og bibrancherne "Andre post- og kurertjenester" og "Kombinerede serviceydelser". Formål var "salg og distribution af drikkevarer" og "transportbranchen". Kontrolbesøg viste, at det var et kollegie. Direktøren var kun kortvarigt i Danmark. Ingen momsindberetning for 1. kvartal 2016. Registreret varebil afmeldt. Ingen dokumentation for faktisk drift. Manglende kontakt.
• [virksomhed8] ApS: Registreret med branchekode "Public relations og kommunikation". Formål var "investeringer i andre selskaber". Ingen momsangivelse eller regnskab. Ny ejer med bopæl i Indien. Konkurs.

Virksomheden fremlagde fakturaer for et samlet købsmomsbeløb på 432.738 kr. fra disse underleverandører. En oversigt over fakturaerne og deres bemærkninger er som følger:

Samarbejdsaftaler med underleverandørerne specificerede arbejdsområde, timepris og afregningsfrekvens. Virksomheden opsagde samarbejdet med [virksomhed4] ApS grundet manglende dokumentation for rettidig betaling af lovpligtige beløb. For [virksomhed8] ApS oplyste virksomheden, at fakturaen vedrørte køb af inventar, ikke underleverandørydelser.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede momstilsvaret med 432.738 kr. SKAT anførte, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke levede op til kravene i Momsbekendtgørelsen § 58 (nu Momsbekendtgørelsen § 61), da de manglede specifikation af mængde, art og omfang af ydelser samt dato for levering. SKATs undersøgelser af underleverandørerne viste, at de enten ikke angav og afregnede moms korrekt, ikke kunne kontaktes, eller ikke havde ansatte til at udføre det fakturerede arbejde. Desuden var store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hævet kontant eller overført til unavngivne personer. SKAT vurderede, at underleverandørerne sandsynligvis ikke havde været i stand til at levere de fakturerede ydelser. SKAT henviste til Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 og fremhævede, at der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere købsfakturaers realitet, hvis der rejses tvivl. SKAT henviste også til Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9 vedrørende krav om kontrolspor. SKAT mistænkte, at fakturaerne var fiktive og anvendt til at sløre uregistreret arbejdskraft og undgå A-skat.

De momsbeløb, der ikke blev godkendt fradrag for, var:

SKAT bemærkede også, at flere fakturaer var betalt kontant for beløb over 10.000 kr. uden indberetning til SKAT, hvilket ifølge Momsloven § 46, stk. 12 kan medføre nægtelse af fradrag og hæftelsesansvar.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Virksomheden anførte, at alle udgifter til underleverandører var betalt og dokumenteret. Virksomheden mente at have afleveret alle anmodede papirer og svaret på alle spørgsmål, og at SKATs afgørelse var ubegrundet og baseret på manglende CPR-numre på medarbejdere. Virksomheden følte sig uretfærdigt behandlet og mente, at SKATs afgørelse ville skade dens fremtid.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar. Afgørelsen bygger på en vurdering af, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 og 2, nr. 1. Denne bestemmelse implementerer Momssystemdirektivets artikel 167 og 168, som fastslår retten til fradrag for moms af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner.

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte fakturaer ikke opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1 (dagældende) og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 (nugældende). Specifikt manglede fakturaerne angivelse af ydelsens art og dato for levering eller afslutning af ydelserne. Selvom timesedler blev fremlagt for visse fakturaer, var de utilstrækkelige, da de ikke angav specifikke adresser for udført arbejde på de enkelte datoer.

Derudover blev der lagt vægt på følgende specifikke mangler ved fakturaerne og underleverandørerne:

• [virksomhed2] v/[person2]: Dokumentet var en følgeseddel, ikke en faktura. Branchekoden var "Vejgodstransport", ikke rengøring. Ingen lønudgifter svarende til fakturabeløbet. Manglende kontakt til underentreprenøren. Fakturadato var ændret, og registreringsnummer i betalingsdetaljer stemte ikke overens med fakturaen.
• [virksomhed3] ApS: Tvangsopløst, formål var "detailvirksomhed", ikke rengøring. Ingen ansatte i 1. kvartal 2015. Ingen momsangivelse. Kendt i kædesvigssammenhænge. Manglende kontakt. Bankkontoen, der blev overført til, tilhørte ikke selskabet.
• [virksomhed4] ApS: Ikke aflagt regnskab. Konkursdekret afsagt. Kendt i kædesvigssammenhænge. Samarbejdsaftale underskrevet af en person, der først blev direktør senere. Varierende og ukorrekte navne/stavemåder for underentreprenøren i dokumenterne. Fakturaer manglede fortløbende numre, og navn/adresse stemte ikke overens med det registrerede.
• [virksomhed6] ApS: Skiftende branchekoder, herunder "Andre post- og kurertjenester" og "Kombinerede serviceydelser", samt bibrancherne "Anden bygningsfærdiggørelse" og "Nedrivning". Formål var "transport af aviser og blade". Ingen ansatte. Ingen moms, A-skat eller AM-bidrag angivet. Kendt for organiseret EU-svig. Konkursbehandling.
• [virksomhed7]: Tvangsopløst. Branchekode "Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft" med bibrancherne "Andre post- og kurertjenester" og "Kombinerede serviceydelser". Formål var "salg og distribution af drikkevarer" og "transportbranchen". Kontrolbesøg viste, at det var et kollegie. Direktøren var kun kortvarigt i Danmark. Ingen momsindberetning for 1. kvartal 2016. Registreret varebil afmeldt. Ingen dokumentation for faktisk drift. Manglende kontakt. Fakturaer havde urealistisk store spring i nummerering og ukorrekt navn.
• [virksomhed8] ApS: Branchekode "Public relations og kommunikation". Formål var "investeringer i andre selskaber". Ingen momsangivelse eller regnskab. Ny ejer med bopæl i Indien. Konkurs.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at betalingsdokumentation i form af bankudskrifter eller posteringsdetaljer ikke i sig selv beviste levering af ydelserne, især da cirka halvdelen af fakturaerne manglede sådan dokumentation, og to af de fremlagte posteringsdetaljer viste andre kontonumre end anført i fakturaerne. Dette understøtter tvivlen om transaktionernes realitet, som også er understreget i Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR og EF-domstolens dom C-342/87 (Genius Holding BV) samt C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), der alle fremhæver kravet om dokumentation for en momspligtig transaktion for at opnå fradragsret. Endvidere blev der henvist til Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9 vedrørende krav om kontrolspor og bilagsidentifikation.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde godtgjort, at de påståede ydelser fra underleverandørerne faktisk var leveret, og at fakturaerne var tilstrækkeligt dokumenterede, hvorfor momsfradraget blev nægtet.