Nægtelse af erstatning for 52 dages frihedsberøvelse som følge af egen skyld og mistankepådragende adfærd

Anklagemyndigheden nægtede erstatning under henvisning til Retsplejeloven § 1018a, stk. 3, med den begrundelse, at E selv havde givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb ved at opholde sig et sted med åbenlyse tyvekoster og kriminelle aktiviteter.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og fandt, at E ikke var berettiget til erstatning for de 52 dages frihedsberøvelse.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:

• Egen skyld: E havde udvist en så mistankepådragende adfærd forud for frihedsberøvelsen, at han måtte have indset risikoen for at blive varetægtsfængslet. Dette medførte en sådan grad af egen skyld, at erstatningen bortfaldt i medfør af Retsplejeloven § 1018a, stk. 3.
• Ophold i det kriminelle miljø: Det blev tillagt afgørende vægt, at E valgte at forblive på lokaliteten, selvom han var vidne til, at der blev opbrudt pengeskabe, og at der lå åbenlyse tyvekoster fremme.
• Betydningen af forklaring: Landsretten bemærkede, at det i denne specifikke sag var uden betydning, at E ikke ønskede at udtale sig ved anholdelsen eller under grundlovsforhøret, da en eventuel forklaring på det tidspunkt sandsynligvis ikke ville have afværget frihedsberøvelsen henset til de konkrete mistankegrunde.

"Når henses til de omstændigheder, hvorunder han blev anholdt, tiltræder landsretten, at E forud for frihedsberøvelsen havde udvist en så mistankepådragende adfærd, at han måtte påregne risiko for bl.a. varetægtsfængsling som sket."

Som følge af afgørelsen blev anklagemyndigheden frifundet, og E blev pålagt at betale sagens omkostninger for både byret og landsret.

Lars Findsens erstatningssag afvises ikke

Retten i Lyngby har fastslået, at Lars Findsens krav om godtgørelse for læk af intime oplysninger kan behandles som en del af hans samlede erstatningssag mod staten.

Efterforskningen styrkede mistanken, idet der blev fundet krudtpartikler på E’s ærmekant. Statsadvokaten opgav senere påtale mod E, jf. Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, men nægtede samtidig at tilkende ham erstatning for frihedsberøvelsen.

Erstatningskrav og påstande

E krævede 280.100 kr. i erstatning. Anklagemyndigheden påstod frifindelse, idet de hævdede, at E havde udvist egen skyld i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, ved at have undladt at rense sig selv for mistanke, selvom han havde en særlig anledning hertil.

Anklagemyndigheden fastholdt, at E’s adfærd var mistankepådragende:

• E's tilstedeværelse i den Chrysler, der kørte i kortege med skudbilen, og som senere forsøgte at undslippe politiet ved anholdelsen.
• E's undladelse af at forklare sig om medgerningsmænd, færden, og den påviste forekomst af krudtpartikler på hans tøj.

E's forsvarer anførte, at E var berettiget til fuld erstatning og henviste til, at en medsigtet (X2) i samme sagskompleks var blevet tilkendt fuld erstatning, hvilket burde medføre et tilsvarende resultat for E.

Erstatningskrav afvist: Sigtet for terrorhvervning nægtes erstatning grundet egen skyld og påregnelig adfærd