Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
E var anholdt og varetægtsfængslet i 162 dage (oktober 2017 til april 2018) mistænkt for forsøg på manddrab (Straffeloven § 237, jf. § 21). Sigtelsen vedrørte et skudopgør, hvor en person blev ramt, og hvor en bilkortege bestående af bl.a. en Audi (hvorfra skud blev affyret) og en Chrysler Grand Voyager var involveret.
E blev observeret i den sorte Chrysler Grand Voyager kort før skyderiet og blev anholdt i samme bil dagen efter, efter bilen havde forsøgt at køre væk fra politiet. Under grundlovsforhøret nægtede E sig skyldig og afgav kun en kortfattet forklaring, hvor han bl.a. bekræftede, at han var i Chrysleren nær gerningsstedet, men nægtede at udtale sig om medgerningsmænd, den afbrændte Audi eller hans færden efterfølgende.
Efterforskningen styrkede mistanken, idet der blev fundet krudtpartikler på E’s ærmekant. Statsadvokaten opgav senere påtale mod E, jf. Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2, men nægtede samtidig at tilkende ham erstatning for frihedsberøvelsen.
E krævede 280.100 kr. i erstatning. Anklagemyndigheden påstod frifindelse, idet de hævdede, at E havde udvist egen skyld i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, ved at have undladt at rense sig selv for mistanke, selvom han havde en særlig anledning hertil.
Anklagemyndigheden fastholdt, at E’s adfærd var mistankepådragende:
E's forsvarer anførte, at E var berettiget til fuld erstatning og henviste til, at en medsigtet (X2) i samme sagskompleks var blevet tilkendt fuld erstatning, hvilket burde medføre et tilsvarende resultat for E.
Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom og frifandt Anklagemyndigheden for erstatningskravet. Landsretten fandt, at E ikke var berettiget til erstatning for frihedsberøvelsen, da han selv havde givet anledning til anholdelsen og varetægtsfængslingen.
Landsretten lagde til grund, at E forud for anholdelsen havde udvist en mistankepådragende adfærd. Dette skyldtes særligt:
Landsretten tiltrådte, at denne adfærd gav E en særlig anledning til at rense sig for mistanke, jf. princippet i Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3. E undlod imidlertid at afgive en fyldestgørende forklaring under grundlovsforhøret og subsequent efterforskning.
Landsretten bemærkede desuden, at mistanken mod E blev yderligere styrket under fængslingen ved fundet af krudtpartikler på hans ærmekant. E’s undladelse af at forklare sig om centrale aspekter af sagen, særligt hvem han var sammen med, og hvad de foretog sig, udgjorde egen skyld. Landsretten fandt derfor, at E selv havde givet anledning til frihedsberøvelsen, og erstatning blev nægtet i sin helhed. Den omstændighed, at en medsigtet blev tilkendt erstatning, kunne ikke føre til et andet resultat i E's sag, som skulle bedømmes på baggrund af de konkrete omstændigheder for ham.

Efterforskningen af fire betjente for blandt andet falsk forklaring og frihedsberøvelse indstilles grundet manglende beviser.



Sagen angår syv tiltalte (A-G), der i december 2016 blev frifundet ved Retten i Kolding for forsøg på overtrædelse af Straffeloven § 191 (narkotikakriminalitet), idet de blev beskyldt for at have forsøgt at lokalisere og sætte sig i besiddelse af 310 kg kokain i Fredericia Havn. Alle havde været varetægtsfængslet i lange perioder (op til 388 dage).
Efter frifindelsen krævede de syv erstatningssøgende erstatning for uberettiget frihedsberøvelse og relaterede tab. Rigsadvokaten nægtede konsekvent erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, idet de erstatningssøgende ifølge retten havde udvist en , at de selv havde givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb.
Patienter behandlet på afsnit C og D i Regionspsykiatrien Randers mellem 2017 og 2024 kan have ret til erstatning for mangelfuld behandling.
Krigsforbrydelsesudvalget foreslår i ny betænkning at samle de groveste internationale forbrydelser i et nyt kapitel i straffeloven. Regeringen vil desuden ratificere aggressionsforbrydelsen.
Retten i Kolding tilkendte dog erstatning for den del af varetægtsfængslingen, der lå efter efterforskningens afslutning (fra maj 2016), da retten mente, at varetægtsfængslingen fra det tidspunkt var uberettiget. Vestre Landsret tilsidesatte denne afgørelse og frifandt Anklagemyndigheden fuldstændigt. Landsretten lagde vægt på, at de erstatningssøgende i forbindelse med rejsen til og adfærden i Danmark måtte påregne risikoen for langvarig varetægtsfængsling på grund af de mistænkelige omstændigheder.
De erstatningssøgende ankede til Højesteret med to hovedanbringender:

Sagen omhandler E’s krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, efter han var anholdt og varetægtsfængslet i sa...
Læs mere
Sagen omhandler E's krav om erstatning for en 235 dages lang varetægtsfængsling (fra september 2017 til maj 2018), som s...
Læs mereLovforslag om effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige
Erstatning for frihedsberøvelse nægtet efter spædbarns kraniebrud: Egen skyld grundet skiftende og usandfærdige forklaringer