Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed grundet manglende dokumentation og inkonsistente regnskaber

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst fra virksomhedsdrift i indkomstårene 2013 og 2014. Klageren drev en flytteforretning, men havde betydelige uoverensstemmelser mellem selvangivne resultater og de fremlagte regnskaber, samt manglende dokumentation for indtægter og udgifter. Dette førte til, at SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Klagerens virksomhed, der tidligere havde beskæftiget sig med rengøring og udlejning, udførte i de relevante indkomstår flyttearbejde og havde indtægter fra fremleje af lokaler. Virksomhedens økonomi var tæt sammenblandet med klagerens privatøkonomi og familiemedlemmers økonomi, hvilket yderligere komplicerede bogføringen. Klageren havde indsendt flere forskellige regnskaber, der alle viste varierende resultater, og der var konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som ikke var indregnet i de selvangivne indkomster.

SKATs forhøjelse byggede på en detaljeret gennemgang af bankkontoudtog og tilgængelige bilag. SKAT medregnede udokumenterede bankindsætninger som skattepligtig omsætning og anså kontante udbetalinger af løn til klagerens tidligere ægtefælle og søn samt husleje for at stamme fra ubeskattede indtægter. Fradrag for visse udgifter, såsom p-bøder og udokumenterede diverse udgifter, blev afvist i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.

Klageren bestred dele af forhøjelsen og hævdede, at nogle indsætninger var private eller refusion af udlæg, og at løn til familiemedlemmer var blevet beskattet hos modtagerne. Klageren anmodede også om fradrag for yderligere driftsomkostninger, herunder brændstofudgifter, som SKAT havde afvist på grund af manglende dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse på grund af de mangelfulde og inkonsistente regnskaber. For indkomståret 2013 blev SKATs forhøjelse på 241.779 kr. stadfæstet, da klageren ikke kunne dokumentere, at de omstridte indtægter var private eller allerede beskattede. For indkomståret 2014 nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til 180.461 kr., idet visse overførsler fra familiemedlemmer blev anerkendt som private, mens andre, der var relateret til virksomhedens kunder, blev fastholdt som skattepligtige. Anmodningen om yderligere fradrag for brændstofudgifter blev afvist på grund af manglende dokumentation for erhvervsmæssig brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskaber og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Dette skyldtes, at klageren havde fremsendt forskellige regnskaber med varierende resultater, som afveg fra det selvangivne, og at der var konstateret uregistrerede beløb på klagerens bankkonti. Retten henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af al indkomst, Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3 om selvangivelse og skønsmæssig ansættelse, samt Bogføringsloven § 9 og Bogføringsloven § 10 om dokumentation og opbevaring af regnskabsmateriale. Fradrag for udgifter blev vurderet efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, med bevisbyrden hos den skattepligtige.

Indkomståret 2013

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at indsætninger på klagerens bankkonti på 588.264 kr. ekskl. moms skulle anses for skattepligtig omsætning. Klageren havde ikke godtgjort, at disse beløb var af privat karakter eller refusion af udlæg. Ligeledes blev kontante betalinger af husleje (20.000 kr. ekskl. moms) og løn til klagerens søn og tidligere ægtefælle (81.600 kr. ekskl. moms) anset for at stamme fra ubeskattede indtægter. Det forhold, at lønmodtagerne var blevet beskattet af lønnen, ændrede ikke ved virksomhedens manglende indtægtsføring. Virksomhedens samlede indtægter blev fastsat til 689.864 kr. ekskl. moms. Udgifterne blev lagt til grund som opgjort af SKAT til 603.745 kr. ekskl. moms. Dette resulterede i et overskud på 86.119 kr. og en forhøjelse af den selvangivne indkomst på 241.779 kr. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for 2013.

Indkomståret 2014

Landsskatteretten godkendte, at to indsætninger på henholdsvis 8.750 kr. (fra tidligere ægtefælle) og 3.800 kr. (husleje fra datter) var private og ikke skattepligtige indtægter. Derimod blev tre indsætninger på i alt 6.352 kr. ekskl. moms fra klagerens datter, som var videreført fra virksomhedens kunder, anset for skattepligtig omsætning. Øvrige indsætninger, som klageren hævdede var private, blev ikke godkendt som sådanne på grund af manglende dokumentation. Kontant udbetalt løn til klagerens tidligere ægtefælle på 40.000 kr. ekskl. moms blev ligeledes anset for at stamme fra ubeskattede indtægter. Virksomhedens samlede indtægter blev fastsat til 794.648 kr. ekskl. moms.

Vedrørende driftsomkostninger fastholdt Landsskatteretten SKATs opgørelse på 649.187 kr. ekskl. moms. Klagerens anmodning om fradrag for yderligere 4.683 kr. ekskl. moms til brændstof blev afvist, da der manglede dokumentation for, at indkøbene var til virksomheden og ikke af privat karakter. Da dette beløb ikke indgik i SKATs oprindelige opgørelse, var der ikke grundlag for at nedsætte de godkendte driftsomkostninger yderligere.

Virksomhedens resultat for 2014 blev herefter opgjort til 145.461 kr. ekskl. moms. Sammenholdt med det selvangivne underskud på -35.000 kr. resulterede dette i en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 180.461 kr. Landsskatteretten nedsatte dermed SKATs forhøjelse for 2014 til 180.461 kr.