Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed grundet manglende regnskab og selvangivelse

Sagen omhandlede en klager, der i indkomståret 2011 drev virksomhed, men undlod at selvangive indkomst eller fremsende regnskabsmateriale til SKAT. Som følge heraf foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af klagerens overskud af virksomhed baseret på indsætninger på klagerens erhvervskonto. Klageren var tidligere idømt en fængselsdom for medvirken til skatte- og momsunddragelse i forbindelse med udstedelse af fiktive fakturaer til ét selskab, [virksomhed4] ApS. SKAT havde i sin ansættelse undtaget de indsætninger, der var omfattet af denne dom, men medregnede øvrige indsætninger på i alt 2.461.508 kr. som skattepligtig omsætning. Klageren gjorde gældende, at de resterende indsætninger også stammede fra fiktive fakturaer, hvor pengene var hævet kontant og returneret til fakturamodtagerne, men fremlagde ingen dokumentation herfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsindkomst. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde indsendt selvangivelse eller regnskab for virksomheden i indkomståret 2011, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten tiltrådte, at overskud af virksomhed skønsmæssigt kunne ansættes til 2.461.508 kr., svarende til de indsætninger på klagerens bankkonti, som SKAT havde konstateret og som klageren ikke havde redegjort for. Retten lagde vægt på følgende:

• SKAT havde konstateret indsætninger på i alt 4.804.384 kr. på klagerens bankkonto i 2011, primært fra forskellige virksomheder.
• Beløbet på 2.162.400 kr. relateret til fiktive fakturaer til [virksomhed4] ApS, for hvilke klageren var dømt, var korrekt undtaget fra den skattepligtige omsætning.
• SKATs opgørelse af den resterende omsætning ekskl. moms til 2.461.508 kr. blev anset for korrekt.

Retten kunne endvidere tiltræde, at der ikke skulle godkendes fradrag for driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette skyldtes, at klageren ikke havde dokumenteret, hvad de kontante hævninger på kontoen vedrørte, eller om de var relateret til løn i forbindelse med arbejdsudleje eller tilbagebetaling af midler fra fiktive fakturaer. Klagerens påstand om, at langt størstedelen af indsætningerne stammede fra fiktive fakturaer, var udokumenteret for de beløb, der ikke var omfattet af den tidligere dom. Da indsætningerne på klagerens bankkonto ikke var dokumenteret på anden vis, blev beløbet med rette anset for skattepligtig omsætning i henhold til Statsskatteloven § 4.