Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et vaskeris godtgørelse af gasafgift for perioden 1. oktober 2013 til 31. december 2015. SKAT havde nedsat godtgørelsen med 92.610 kr., da de mente, at selskabet havde anvendt naturgas til fremstilling af rumvarme, hvilket ikke er godtgørelsesberettiget i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, 1. punktum.
Selskabet drev et vaskeri, hvor naturgas blev brugt til en gaskedel, der producerede damp til vaskemaskiner og rullemaskiner. Derudover blev gas anvendt direkte i brændere i tørretumblere. Restvarmen fra dampkedlen blev i nedkølet stand (som varmt vand) ført til to kaloriferer i vaskerilokalet, som fordelte varmen i rummet. Selskabet oplyste, at kalorifererne primært blev brugt om natten i kolde perioder (maks. 4 måneder om året) for at beskytte maskinernes elektronik, når maskinerne stod stille.
SKAT anså varmen fra kalorifererne som rumvarme, der ikke gav adgang til tilbagebetaling af afgiften, jf. Gasafgiftsloven § 11, stk. 4. SKAT argumenterede, at varmen ikke kunne karakteriseres som overskudsvarme, da den ikke stammede fra produktionsprocessen, men direkte fra kedlen, især når maskinerne stod stille. Da selskabet ikke havde installeret målere til at fordele gasforbruget mellem tilbagebetalingsberettigede procesformål og ikke-tilbagebetalingsberettiget rumvarme, anvendte SKAT en standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned (kvadratmeterafgift) i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 6 og Gasafgiftsloven § 10, stk. 7. SKAT beregnede det opvarmede areal til 343 m2 efter fradrag for fyrrum, lager og WC. Dette resulterede i et krav om tilbagebetaling på 92.610 kr. for den omhandlede periode, som vist i følgende tabel:
| Skatteår | Antal mdr. | M2 | Sats (kr.) | Beregnet afgift (kr.) |
|---|
| 2013 | 3 | 343 | 10 | 10.290 |
| 2014 | 12 | 343 | 10 | 41.160 |
| 2015 | 12 | 343 | 10 | 41.160 |
| I alt | 92.610 |
Selskabet fastholdt, at hele gasforbruget var anvendt til godtgørelsesberettigede procesformål. De argumenterede, at varmen fra kalorifererne var restvarme fra processen, som blev nyttiggjort i samme lokale, og derfor ikke skulle afgiftsbelægges som rumvarme. Selskabet henviste til SKM2016.7.SR, hvor Skatterådet havde taget stilling til brug af restvarme fra en specialkedel, og til Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.6.10.4, som angiver, at der ikke skal betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Selskabet mente, at der var en klar parallel til deres situation, og at der var tale om overskudsvarme, der skulle afgiftsbelastes efter reglerne herom, eller slet ikke, når den blev genanvendt i samme rum.
Landsskatteretten skulle vurdere, om SKATs krav om tilbagebetaling af gasafgift på 92.610 kr. for perioden 1. oktober 2013 til 31. december 2015 var korrekt.
Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet anvendte naturgas til en kedel, der producerede damp til vaskemaskiner og rullemaskiner. Restvarmen fra denne proces blev i nedkølet stand (som varmt vand) ført til to kaloriferer i samme lokale, som fordelte varmen i rummet. Vandet blev derefter ført retur til kedlen. Dampen havde en fremløbstemperatur på ca. 180 grader, og restvarmen i væskeform var under 100 grader efter processen, men ikke under 90 grader, når den returnerede til kondensbeholderen.
Landsskatteretten fandt, at da dampen blev nedkølet til vand, før varmen blev nyttiggjort i kalorifererne, og vandet blev ført retur til kedlen, havde nyttiggørelsen af varmen fra driften af tørretumblerne medført et øget forbrug af naturgas til opvarmning af vandet i kedlen. Dette betød, at reglerne om overskudsvarme i Gasafgiftsloven § 10, stk. 9 ikke fandt anvendelse, jf. den dagældende Gasafgiftsloven § 10, stk. 9, næstsidste punktum, som fastslog, at der ikke ydes tilbagebetaling, hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel.
Landsskatteretten afviste selskabets henvisning til SKM2016.7.SR, da denne sag omhandlede nyttiggørelse af energi fra røggas, hvor der ikke blev forbrugt ekstra energi, hvilket adskilte sig fra nærværende sag.
Retten vurderede, at selskabets gasforbrug måtte anses for at være anvendt til en samproduktion af rumvarme og godtgørelsesberettigede procesformål. Dette faldt ind under Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, 1. punktum, som omhandler indirekte rumvarmefremstilling. Da der ikke var foretaget målinger til en fordeling af forbruget efter Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 4, kunne godtgørelse alene ydes, hvis selskabet betalte kvadratmeterafgift efter Gasafgiftsloven § 10, stk. 6-7.
SKATs opgørelse af tilbagebetalingskravet på 92.610 kr. baseret på en kvadratmeterafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned for et areal på 343 m2 (efter fradrag for ikke-opvarmede arealer) blev fundet korrekt, da selskabet ikke havde bestridt arealets størrelse.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
SkatteministerietOversigt over afgiftssatser for stenkul, brunkul, koks og affaldsvarme i henhold til kulafgiftsloven.
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs afgørelse om nægtelse af godtgørelse af gasafgift for energiforbrug til varmt vand til vask af interne transportkar samt pålæggelse af overskudsvarmeafgift for opvarmning af produktionslokaler og pakkeri. Virksomheden argumenterede, at rengøring af produktionsfaciliteter og interne transportkar med varmt vand er en nødvendighed for at opretholde fødevaresikkerhed og produktionsstandarder. Desuden hævdede virksomheden, at opvarmning af produktions- og pakkehaller var produktionsteknisk betinget af hensyn til luftfugtigheden ved bolcheproduktion, og ikke komfortrelateret.
SKAT fastholdt, at forbrug til vask af transportkar, der udelukkende anvendes internt i virksomheden, ikke er godtgørelsesberettiget i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, da undtagelsen i Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 5 kun omfatter genbrugsemballage anvendt ved transport eller salg af varer. Vedrørende overskudsvarmeafgiften anførte SKAT, at opvarmningen af produktionshal og pakkeri ikke faldt ind under undtagelsen i (særligt indrettede rum), da opvarmningen ikke udelukkende var et led i en vareforarbejdning, der ændrer varens karakter, og da der til stadighed opholdt sig personale i lokalerne. SKAT henviste til praksis, herunder og , og fastslog, at kravet om specifik luftfugtighed ikke ændrede ved, at varmen blev anvendt til rumopvarmning.
Afgiftssatser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Afgiftssatser i lov om afgift af naturgas og bygas
Sagen omhandler et autolakeringsselskabs godtgørelse af gasafgift for perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2019. Skatte...
Læs mereSagen omhandler et offsettrykkeris ret til tilbagebetaling af afgift af naturgas, der anvendes til opvarmning af selskab...
Læs mereLovforslag om prisregulering og energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
