Landsskatteretten: Afvisning af modregning af rumvarmeafgift i EU minimumsafgift ved CO2-tilbagebetaling

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af energi- og CO2-afgift for perioden 2005-2006, hvor SKAT har afvist at godkende modregning af afgift af rumvarme i den beregnede EU minimumsafgift for naturgas anvendt til procesformål. Selskabet, A/S [virksomhed1], der fremstiller foderblandinger til kæledyr, har været omfattet af CO2-kvoteordningen i de omhandlede perioder.

Selskabet anmodede oprindeligt om tilbagebetaling af 614.238 kr., senere nedjusteret til 582.350 kr., og endeligt til 461.536 kr. i klagen til Landsskatteretten. Beregningen af tilbagebetalingsbeløbet er foretaget med udgangspunkt i selskabets forbrug af naturgas til procesformål, hvor der er taget højde for EU's minimumsafgift. Selskabet har i denne beregning modregnet den afgiftsbelastning, der er betalt af naturgasforbrug til rumopvarmning/varmt vand.

SKATs afgørelse bygger på, at der ikke er hjemmel i CO2-afgiftsloven § 8a til at modregne energi- og CO2-afgift af rumvarme og varmt vand i den beregnede minimumsafgift af naturgas forbrugt til procesformål. SKAT henviser til CO2-afgiftsloven § 8a, stk. 2, 4. pkt. og Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, som fastslår, at tilbagebetaling udelukkende relaterer sig til procesenergi, og at der ikke ydes godtgørelse for energi forbrugt til rumvarme og varmt vand.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet nedlagde påstand om ret til tilbagebetaling af 461.536 kr. og fremførte to hovedargumenter:

• Primær påstand: Den af EU pålagte minimumsafgift af procesenergi er ikke gældende, når procesenergien er medgået til tunge processer, jf. Energibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 2. Selskabet argumenterede for, at minimumsafgiften principielt er 0 kr. pr. m3 naturgas for tung proces, og at SKATs indregning af minimumsafgiften i godtgørelsen efter CO2-afgiftsloven § 8a derfor er uberettiget.

• Subsidiær påstand: Ved udregningen af EU's minimumsafgift skal hele afgiftsbelastningen af de afgiftspligtige brændsler, der er anvendt erhvervsmæssigt i selskabet, inddrages. Dette gælder uanset afgifternes nationale betegnelser. Selskabet henviste til Energibeskatningsdirektivets artikel 11, der definerer al energiforbrug i virksomheder som erhvervsmæssigt, herunder rumvarme og procesenergi. Selskabet argumenterede for, at den samlede afgiftsbelastning på naturgas, inklusive rumvarme, skal indgå i vurderingen af minimumsafgiften, jf. EU-Kommissionens afgørelse C-41106 af 17. juni 2009, præmis 40, som angiver, at alle indirekte afgifter på samme energiprodukt kan lægges sammen for at opfylde EU's minimumsafgiftssatser.

Selskabet fremhævede desuden, at intentionen med Lov nr. 1384 af 21. december 2009 (som indførte CO2-afgiftsloven § 8a) var at undgå dobbeltregulering af CO2-kvoteomfattede virksomheder, og at lovgiver tilstræbte den højest mulige fritagelse for CO2-afgift under hensyntagen til EU's minimumsbeskatning. Selskabet mente, at SKATs afvisning var i strid med både EU-regler og lovgivers intentioner.

Tilbagebetalingsbeløb opgjort af selskabet

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten kunne ikke tiltræde selskabets primære påstand om, at EU's minimumsafgift af procesenergi skulle sættes til 0 kr. pr. m3 naturgas, idet der ikke fandtes hjemmel hertil i Energibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 2. Denne bestemmelse er en 'kan-bestemmelse', og en fravigelse af EU's minimumsafgifter ville kræve anmeldelse til Kommissionen som statsstøtte, jf. Energibeskatningsdirektivets artikel 26.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på baggrund af en ordlydsfortolkning af CO2-afgiftsloven § 8a, stk. 2 og bemærkningerne til Lov nr. 1384 af 21. december 2009. Det fremgår af CO2-afgiftsloven § 8a, stk. 2, 4. pkt., at der ikke ydes tilbagebetaling af afgifter vedrørende energiforbrug, som ikke berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i Gasafgiftsloven § 10. Specifikt fastslår Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, at der ikke ydes godtgørelse for energi forbrugt til rumvarme og varmt vand i virksomheden; tilbagebetalingen relaterer sig udelukkende til procesenergi.

Landsskatteretten bemærkede, at lovforarbejderne til Lov nr. 1384 af 21. december 2009 klart angiver, at virksomheder fortsat skal betale CO2-afgift af deres energiforbrug til rumvarme og elforbrug, og at de vil være omfattet af EU's minimumsafgifter. Det fremgår desuden, at ordningen kun gælder brændsler til proces, og at EU's minimumsafgifter skal modregnes i tilbagebetalingen.

På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at energi- og CO2-afgift af rumvarme og varmt vand ikke kan modregnes i den beregnede EU minimumsafgift af gasolie. Afgifter til brændsel til selskabets rumvarme og varmt vand kan således ikke medregnes til opfyldelse af EU's minimumsafgifter i forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af CO2-afgifter for kvoteomfattet energiforbrug.