Godtgørelse af energiafgift og overskudsvarmeafgift ved bolcheproduktion

Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs afgørelse om nægtelse af godtgørelse af gasafgift for energiforbrug til varmt vand til vask af interne transportkar samt pålæggelse af overskudsvarmeafgift for opvarmning af produktionslokaler og pakkeri. Virksomheden argumenterede, at rengøring af produktionsfaciliteter og interne transportkar med varmt vand er en nødvendighed for at opretholde fødevaresikkerhed og produktionsstandarder. Desuden hævdede virksomheden, at opvarmning af produktions- og pakkehaller var produktionsteknisk betinget af hensyn til luftfugtigheden ved bolcheproduktion, og ikke komfortrelateret.

SKAT fastholdt, at forbrug til vask af transportkar, der udelukkende anvendes internt i virksomheden, ikke er godtgørelsesberettiget i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 4, da undtagelsen i Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 5 kun omfatter genbrugsemballage anvendt ved transport eller salg af varer. Vedrørende overskudsvarmeafgiften anførte SKAT, at opvarmningen af produktionshal og pakkeri ikke faldt ind under undtagelsen i Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 2 (særligt indrettede rum), da opvarmningen ikke udelukkende var et led i en vareforarbejdning, der ændrer varens karakter, og da der til stadighed opholdt sig personale i lokalerne. SKAT henviste til praksis, herunder SKM2006.480.HR og SKM2008.494.SR, og fastslog, at kravet om specifik luftfugtighed ikke ændrede ved, at varmen blev anvendt til rumopvarmning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse fuldt ud.

Godtgørelse af gasafgift for varmt vand

Retten fandt, at virksomhedens energiforbrug til fremstilling af varmt vand til vask af transportkar, der udelukkende anvendes internt i virksomheden, ikke var omfattet af godtgørelsesbestemmelsen i Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, nr. 5. Dette skyldes, at bestemmelsen, som indsat ved lov nr. 444 af 10. juni 1997 (L 218), specifikt undtager vask af driftsmidler, herunder vogne og kasser, der udelukkende bruges internt i virksomheden, da disse ikke har karakter af transport- eller salgsemballage. Derfor var forbruget med rette ikke anset for godtgørelsesberettiget i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 4.

Overskudsvarmeafgift for rumvarme

Vedrørende overskudsvarmeafgiften fastslog Landsskatteretten, at den indvundne varme fra forkogeren, som blev anvendt til opvarmning af produktionshal og pakkeri, var at betragte som ikke-godtgørelsesberettiget rumvarme i henhold til Gasafgiftsloven § 10, stk. 4. Retten bemærkede, at der hverken i loven eller dens forarbejder er grundlag for at antage, at alene opvarmning begrundet i komforthensyn skal anses som rumvarme. Den omstændighed, at opvarmningen sker af produktionstekniske eller miljømæssige hensyn, kan ikke i sig selv medføre godtgørelsesberettiget energianvendelse, jf. SKM2006.408.HR.

Det blev yderligere anført, at opvarmning eller opretholdelse af en given temperatur i et rum altid vil afhænge af luftfugtigheden, og der er ikke hjemmel til at sondre mellem andele af energiforbruget baseret på dette. Da forbruget ikke var omfattet af undtagelserne i Gasafgiftsloven § 10, stk. 5, var selskabet med rette pålagt overskudsvarmeafgift i medfør af Gasafgiftsloven § 10, stk. 9. Da der ikke var foretaget måling af den indvundne overskudsvarme for den påklagede periode, var opgørelsen sket korrekt i overensstemmelse med de fastsatte standardregler.