Landsskatteretten stadfæster nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation og indikationer på momssvig

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende et selskabs nægtelse af fradrag for indgående afgift (købsmoms) for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015. SKAT havde nedsat selskabets angivne indgående afgifter med i alt 4.653.803,45 kr., da de mente, at selskabet ikke havde godtgjort, at der reelt var sket levering af varer fra syv danske underleverandører, og at selskabet vidste eller burde have vidst, at disse leverandører blev benyttet til momssvig.

Selskabet, [virksomhed3] ApS (under konkurs), er registreret for detailhandel med fødevarer. SKATs kontrol afdækkede en række uregelmæssigheder hos selskabets underleverandører, som udgjorde ca. en tredjedel af selskabets samlede varekøb og over 80% af de indenlandske varekøb. SKATs begrundelse for nægtelsen af fradrag var baseret på tre hovedpunkter:

SKATs begrundelse

• Manglende dokumentation for levering af varer: SKAT fandt, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for den faktiske levering af varerne. Modtagelsessedler var ofte generiske, og det var ikke muligt at sammenholde dem med specifikke fakturaer fra leverandørerne. Der manglede desuden dokumentation for varens ankomst i form af optællinger eller checklister.
• Manglende verifikation af betalinger: Selvom selskabet hævdede, at alle betalinger var foretaget via bank, kunne SKAT ikke finde alle betalinger på bankkontoudtog, hvilket førte til en antagelse om kontante betalinger for de resterende beløb.
• Formelle forhold omkring leverandørernes forhold: SKAT påpegede en række mistænkelige forhold ved de syv underleverandører:
  • Flere leverandører havde ikke afregnet den fulde salgsmoms eller var afmeldt for moms og/eller taget under konkurs kort efter samhandlen.
  • Nogle leverandører havde ingen ansatte eller udbetalte løn til direktører, hvilket rejste tvivl om deres kapacitet til at drive virksomhed.
  • Brancheregistreringer stemte ikke overens med de faktiske aktiviteter.
  • Brug af taletidskort og direktører, der var udrejst af landet, vanskeliggjorde kontakt.
  • To leverandører havde underfaktureret salg til selskabet, hvilket indikerede salg med tab.
  • Der manglede leverandørkontrakter, korrespondance om prisforhandling og reklamationsbetingelser på fakturaer.

SKAT henviste til Momsloven § 37 og EU-domstolens praksis, herunder Sag C-342/87 Genius Holding BV, C-268/83 Rompelmann, og C-18/13 Maks Pen EOOD, som fastslår, at fradragsretten er betinget af en faktisk levering, og at der ikke er ret til fradrag, hvis den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant bestred SKATs afgørelse og anførte, at selskabet havde fremlagt dokumentation for varemodtagelse og at alle betalinger var foretaget via bank. Repræsentanten fremhævede, at selskabet havde handlet med aktive og momsregistrerede selskaber, og at de ikke havde adgang til samme data som SKAT i "bagklogskabens lys". Repræsentanten fandt SKATs antagelse om selskabets viden om svig "grov og uacceptabel", og mente, at det nærmede sig regler om medvirken til økonomisk kriminalitet, hvis SKATs antagelse var korrekt. Repræsentanten oplyste, at yderligere dokumentation ville blive fremlagt ved et møde med Skatteankestyrelsen.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at den fremlagte dokumentation for varemodtagelse ikke var tilstrækkelig til at følge varerne, og at selskabet ikke havde fremlagt den lovede samlede dokumentation for betalinger og samhandelsforhold. SKAT understregede, at en virksomhed har en undersøgelsespligt, der rækker ud over blot at kontrollere momsregistrering, og at den også omfatter at vurdere, om leverandøren har de fornødne ressourcer til at drive virksomhed. SKAT henviste til SKM2014.527.ØLR som støtte for, at branchenormer ikke fritager for ond tro.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for indgående afgift (købsmoms) på i alt 4.653.803,45 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2015. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Momsloven § 37 og relevant EU-retspraksis, herunder Momssystemdirektivets artikel 167, 168, 178, 179 og artikel 14, stk. 1, samt artikel 63.

Retten lagde vægt på følgende:

• Manglende dokumentation for levering: Der forelå ikke fyldestgørende transaktionsspor, der muliggjorde en konkret sammenligning mellem modtagelsessedler og fakturaer. Halvdelen af de indleverede varer var registreret under en generisk varebetegnelse ("[virksomhed3] Varer"), og kun halvdelen af modtagelsessedlerne angav leverandørens navn. Følgesedlerne var ensartet udformet og antoges at være udstedt af selskabet selv.
• Manglende dokumentation for samhandelsforhold: Der var ingen leverandørkontrakter, korrespondance om prisforhandling, tilstrækkelige fragtdokumenter eller dokumentation for varernes ankomst (optællinger, checklister).
• Indikationer på svig hos underleverandørerne:
  • Flere leverandører havde ikke angivet eller afregnet salgsmoms svarende til de udfakturerede beløb.
  • Nogle leverandører havde ingen ansatte eller udbetalte løn til direktørerne, hvilket rejste tvivl om deres evne til at levere varerne.
  • Flere leverandørers brancheregistrering stemte ikke overens med deres faktiske aktiviteter.
  • Nogle leverandører benyttede taletidskort eller havde direktører, der var udrejst af Danmark, hvilket vanskeliggjorde kontakt.
  • To leverandører ([virksomhed4] ApS og [virksomhed10] ApS) havde underfaktureret salg af kyllingebrystkød til selskabet, hvilket indikerede salg med tab og dermed svig.
  • Fem ud af syv underleverandører var efterfølgende afmeldt for moms og/eller taget under konkurs.
  • [virksomhed6] ApS havde ikke tilladelse til at sælge fødevarer i en del af perioden.
  • [virksomhed3] ApS stod selv for fordelingen af varer indkøbt i [virksomhed6] ApS' navn, hvilket blev anset for usædvanligt.
  • [virksomhed3] ApS havde modtaget varer fra [virksomhed5] A/S og [virksomhed8] uden tilhørende faktura eller betaling.
• Selskabets undersøgelsespligt: Retten fandt, at de mange indikationer på svig hos underleverandørerne forpligtede selskabet til at foretage konkrete undersøgelser af deres forhold forud for varekøbene. Selskabet havde imidlertid ikke dokumenteret at have foretaget sådanne undersøgelser.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabet vidste eller burde have vidst, at der var en stor risiko for, at underleverandørvirksomhederne reelt var oprettet med det formål ikke at afregne momsen. Derfor var selskabet ikke berettiget til momsfradrag, jf. blandt andet EU-dom C-33/13 Jagiello. Retten henviste desuden til SKM2017.210.BR, SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.