Landsskatteretten: Skattepligt af udbetalte beløb og fradrag for sportsudøver

Sagen omhandler en klagers skattepligt af godtgørelser modtaget fra en sportsklub og retten til fradrag for afholdte udgifter i indkomståret 2014. Klageren havde indgået en "spilleraftale" med en klub, der omfattede forpligtelser som at repræsentere klubben i holdkampe, deltage i træning og danske turneringer, samt være til rådighed for klubbens arrangementer. Aftalen fastsatte et samlet honorar på 65.000 kr., som kunne udbetales som godtgørelse, skattepligtig indkomst eller en kombination heraf. Det fremgik, at godtgørelserne skulle kunne henføres til nationale og internationale turneringer, som parterne havde aftalt.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige personlige indkomst med 53.498 kr. og nægtede fradrag for de fleste afholdte udgifter. SKATs begrundelse var, at de udbetalte beløb var skattepligtige, da der ikke var indberettet løn fra klubben, og klubben ikke havde ført den fornødne kontrol med godtgørelserne. SKAT fremhævede, at der var udbetalt godtgørelse for fortæring ved hjemmekampe og endagsstævner, samt at dokumentation for rejser manglede start- og sluttidspunkter. Desuden anså SKAT det ikke for at være i klubbens økonomiske interesse, at klageren deltog i udenlandske stævner, da han her optrådte som privatperson og modtog eventuelle præmier og sponsorbidrag personligt. SKAT mente, at forholdet var omfattet af modregningsforbuddet i Ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt., da klageren havde kompenseret klubben for skattefri godtgørelse ved lønomlægning. SKAT godkendte dog et befordringsfradrag på 8.909 kr. og 2.832 kr. i udlæg for tilmeldingsgebyrer til danske stævner.

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen var uberettiget. Det blev anført, at udgifterne var afholdt i klubbens interesse, da spillerens udvikling og offentlige kendthed var kommercielt vigtig for klubben, uanset om han optrådte som privatperson i udenlandske turneringer. Det blev også fremhævet, at kontrakten specifikt nævnte internationale turneringer. Subsidiært påstod klageren fradragsret for udgifterne efter nettoindkomstprincippet, jf. principperne i SKM2005.539.LSR og SKM2010.388.SR, idet SKATs argumentation om ansættelsesforhold og hobbyvirksomhed blev anset for selvmodsigende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst og nægtelse af fradrag. Retten fandt, at klagerens samlede årsindtægter skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, litra c, og at klageren har selvangivelsespligt, jf. Skattekontrolloven § 1. Personlig indkomst omfatter alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og ikke er kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.