Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skattepligt af godtgørelser modtaget fra en sportsklub og retten til fradrag for afholdte udgifter i indkomståret 2014. Klageren havde indgået en "spilleraftale" med en klub, der omfattede forpligtelser som at repræsentere klubben i holdkampe, deltage i træning og danske turneringer, samt være til rådighed for klubbens arrangementer. Aftalen fastsatte et samlet honorar på 65.000 kr., som kunne udbetales som godtgørelse, skattepligtig indkomst eller en kombination heraf. Det fremgik, at godtgørelserne skulle kunne henføres til nationale og internationale turneringer, som parterne havde aftalt.
SKAT forhøjede klagerens skattepligtige personlige indkomst med 53.498 kr. og nægtede fradrag for de fleste afholdte udgifter. SKATs begrundelse var, at de udbetalte beløb var skattepligtige, da der ikke var indberettet løn fra klubben, og klubben ikke havde ført den fornødne kontrol med godtgørelserne. SKAT fremhævede, at der var udbetalt godtgørelse for fortæring ved hjemmekampe og endagsstævner, samt at dokumentation for rejser manglede start- og sluttidspunkter. Desuden anså SKAT det ikke for at være i klubbens økonomiske interesse, at klageren deltog i udenlandske stævner, da han her optrådte som privatperson og modtog eventuelle præmier og sponsorbidrag personligt. SKAT mente, at forholdet var omfattet af modregningsforbuddet i Ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt., da klageren havde kompenseret klubben for skattefri godtgørelse ved lønomlægning. SKAT godkendte dog et befordringsfradrag på 8.909 kr. og 2.832 kr. i udlæg for tilmeldingsgebyrer til danske stævner.
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen var uberettiget. Det blev anført, at udgifterne var afholdt i klubbens interesse, da spillerens udvikling og offentlige kendthed var kommercielt vigtig for klubben, uanset om han optrådte som privatperson i udenlandske turneringer. Det blev også fremhævet, at kontrakten specifikt nævnte internationale turneringer. Subsidiært påstod klageren fradragsret for udgifterne efter nettoindkomstprincippet, jf. principperne i SKM2005.539.LSR og SKM2010.388.SR, idet SKATs argumentation om ansættelsesforhold og hobbyvirksomhed blev anset for selvmodsigende.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst og nægtelse af fradrag. Retten fandt, at klagerens samlede årsindtægter skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, litra c, og at klageren har selvangivelsespligt, jf. Skattekontrolloven § 1. Personlig indkomst omfatter alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og ikke er kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1.
Godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter påført af arbejdet medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4, medmindre de er omfattet af Ligningsloven § 9a (rejseudgifter) eller Ligningsloven § 9b (befordringsudgifter) og ikke overstiger standardsatserne. En forudsætning for skattefri godtgørelse er, at modtageren også modtager løn af ikke-ubetydeligt beløb fra udbetaleren, jf. SKM2006.181.SR. Desuden må lønmodtageren ikke have kompenseret arbejdsgiveren for godtgørelsen ved lønomlægning, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4, 3. pkt..
Landsskatteretten fastslog, at klageren var ansat i klubben og havde mulighed for at vælge mellem skattepligtig løn eller skattefrie godtgørelser. Denne ordning udgjorde en lønomlægning, hvilket betød, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at modtage skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse. De udbetalte beløb blev derfor anset som skattepligtig lønindkomst.
For så vidt angår andre godtgjorte udgifter, såsom opstrengning af ketcher, såler, kompressionsstrømper og kinesiotape, blev disse anset for private udgifter. Derudover var afholdelsen af disse udgifter ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til fortæring blev også anset for private udgifter.
Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst kan fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og at udgiften ikke er af privat karakter. Som lønmodtager i klubben, jf. spilleaftalens instruktionsbeføjelser og den aftalte løn, er klageren omfattet af Ligningsloven § 9, stk. 1, hvorefter erhvervsudgifter fratrækkes som ligningsmæssige fradrag over et bundfradrag på 5.600 kr. i 2014, jf. Personskatteloven § 20.
Landsskatteretten fandt, at udgifter til udenlandske stævner, herunder tilmeldingsgebyrer, hotel, fly og fortæring, ikke havde den direkte sammenhæng med lønindtægten fra klubben, som krævet efter Statsskatteloven § 6. Dette skyldtes, at klageren ikke var forpligtet til at deltage i udenlandske stævner ifølge kontrakten, og at han deltog som privatperson, hvor eventuelle præmier og sponsorbidrag tilfaldt ham personligt. Disse aktiviteter blev derfor anset for hobbyvirksomhed. Da klageren ikke havde oplyst om indtægter fra denne hobbyaktivitet, kunne der ikke opnås fradrag for udgifterne, da underskud fra hobbyvirksomhed ikke kan modregnes i anden indkomst.
De øvrige udgifter til opstrengning m.v. blev igen anset for private og udokumenterede. Desuden udgjorde de samlede udgifter et beløb under bundfradraget efter Ligningsloven § 9, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse i sin helhed.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen drejede sig om skattepligten af rejse- og befordringsgodtgørelse, som en idrætsforening havde udbetalt til en ulønnet elitesportsudøver i 2013. SKAT havde oprindeligt forhøjet klagerens indkomst med 29.970 kr. i rejsediæter, idet de mente, at idrætsudøvere ikke var omfattet af reglerne om skattefri godtgørelse til frivillige ulønnede medarbejdere i henhold til Ligningsloven § 7 M. SKAT henviste til, at skattefri godtgørelse efter Ligningsloven § 9 A og Ligningsloven § 9 B kun gjaldt for lønmodtagere.
Klageren, en elitesportsudøver i badminton, argumenterede for, at han ikke skulle betragtes som en amatøridrætsudøver, men derimod som en "medhjælper" for foreningen, da hans deltagelse i turneringer og træningslejre på højt niveau varetog foreningens interesser. Han påpegede, at han var ulønnet, og at godtgørelserne dækkede udgifter afholdt på foreningens vegne. Klageren anførte desuden, at en del af godtgørelsen vedrørte en træningslejr, der strakte sig over to indkomstår (2012/2013), hvilket ifølge ham medførte en forkert periodisering og dermed en ugyldig afgørelse. Endelig påstod klageren, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende begrundelse.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Regeringen foreslår med finansloven for 2026 at fjerne elafgiften midlertidigt i to år samt afskaffe afgifterne på chokolade- og sukkervarer og kaffe. Samlet vil det give danskerne markant mere luft i husholdningsbudgettet næste år.

Sagen omhandler en klager, der i 2012 modtog 35.812 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse som træner i en sportsklub. S...
Læs mere
Sagen omhandlede en ulønnet fodboldtræners skattepligt af udbetalt kørselsgodtgørelse fra en idrætsforening for indkomst...
Læs mere