Landsskatteretten om skattepligt af kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag for ulønnet fodboldmålmandstræner

Sagen omhandlede en ulønnet fodboldmålmandstræner, der klagede over at være blevet anset for skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse fra en idrætsforening samt over forhøjelse af befordringsfradrag. Klageren, bosiddende i Y2-by, fungerede som ulønnet træner i Y1-by Idrætsforening i indkomstårene 2002 og 2004 og modtog 13.000 kr. årligt i kørselsgodtgørelse.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af den udbetalte kørselsgodtgørelse på 13.000 kr. for begge år. Nævnet begrundede dette med, at godtgørelsen ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed, da der ikke var ført den fornødne kontrol med udbetalingerne, og der manglede et fyldestgørende kørselsregnskab. Selvom klageren fremlagde en kalender med markeringer for træning og kampe, opfyldte denne ikke kravene til et kørselsregnskab, som beskrevet i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Nævnet godkendte dog et begrænset fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads i henhold til Ligningsloven § 9 C, stk. 1-3, baseret på en reduktion af de første 24 kilometer pr. dag.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod principalt, at kørselsgodtgørelsen skulle være skattefri i henhold til Ligningsloven § 7 M, idet foreningen havde udført den fornødne kontrol, og udbetalingerne var inden for de mulige skattefrie beløb. Det blev fremhævet, at der forelå fuldstændige kørselsregnskaber, og at der var sket en inkonsekvent ligning sammenlignet med andre trænere. Subsidiært påstod repræsentanten, at det godkendte befordringsfradrag skulle forhøjes, da reduktionen på 24 km pr. dag i henhold til Ligningsloven § 9 C, stk. 2 kun skulle foretages én gang pr. dag, og klagerens fradrag allerede var reduceret i forbindelse med hans fuldtidsarbejde. Det blev argumenteret, at da den udbetalte godtgørelse var gjort til A-indkomst, var der tale om kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted, hvilket berettigede til fuldt befordringsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at klageren var skattepligtig af den udbetalte kørselsgodtgørelse på 13.000 kr. for hvert af indkomstårene 2002 og 2004. Dette skyldtes, at betingelserne i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 for skattefri udbetaling ikke var opfyldt, primært grundet manglende fornøden kontrol og dokumentation af de kørte kilometer. Som konsekvens heraf blev klageren betragtet som lønnet træner i skattemæssig henseende, hvilket medførte, at godtgørelsen blev skattepligtig.

Landsskatteretten fandt dog, at klageren var berettiget til fradrag i henhold til Ligningsloven § 9 C, stk. 1 for sin kørsel mellem bopælen og træningspladsen i Y1-by. De af Skatteankenævnet godkendte fradrag blev forhøjet med fradraget for de første 24 kilometers kørsel, i det omfang klagerens arbejdsdage i forbindelse med hans fuldtidsarbejde var sammenfaldende med de dage, hvor han havde kørt for idrætsforeningen. Den talmæssige opgørelse af fradraget ville blive foretaget af skattecentret.