Nægtelse af exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A - manglende dokumentation for opholdskrav

Sagen omhandlede en klagers ret til exemptionslempelse efter Ligningsloven § 33 A for lønindkomst optjent som "ground instructor" i Sverige i indkomståret 2014. Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, men arbejdede for et norsk selskab med fast base i Sverige, samt i USA og Thailand. SKAT havde nægtet lempelse med den begrundelse, at klageren ikke opfyldte betingelserne i Ligningsloven § 33 A, da hans udlandsophold var afbrudt af landinger i Danmark, hvilket SKAT anså for at afbryde 6-måneders reglen.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der skulle ske lempelse af skatten i henhold til Ligningsloven § 33 A, stk. 3. Repræsentanten argumenterede, at klageren udelukkende arbejdede på landjorden og ikke var omfattet af reglerne for flypersonale. De landinger i Danmark, som SKAT henviste til, var sket som passager, ikke i forbindelse med arbejde. Repræsentanten fremlagde en kalenderoversigt over opholdsdage i Danmark, som ifølge dem viste, at klageren overholdt 42-dages reglen inden for enhver 6-måneders periode. Det blev anført, at adgangen til nedslag efter Ligningsloven § 33 A ikke forudsætter faktisk dobbeltbeskatning.

SKATs og klagerens yderligere argumenter

SKAT fastholdt sin afgørelse og påpegede, at klagerens kalenderoversigt over ophold i Danmark ikke stemte overens med hans "individual roster", og at der manglede dokumentation for, at 42-dages reglen var opfyldt. SKAT anså sagen for at være af principiel karakter for andre flyansatte.

Klagerens repræsentant justerede senere sin opgørelse over opholdsdage og indrømmede, at opholdet i Danmark oversteg 42 dage i en kort periode (4 dage) i juli/august 2014. Repræsentanten fastholdt dog, at betingelserne for nedslag efter Ligningsloven § 33 A var opfyldt for resten af indkomståret, og anmodede om nedslag i skatten af den løn, der var optjent i de perioder, hvor betingelserne var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte klageren exemptionslempelse for hans udenlandske lønindkomst i indkomståret 2014.

Retten bemærkede, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Lempelsesreglen i Ligningsloven § 33 A, stk. 1 forudsætter et ophold uden for riget i mindst 6 måneder med højst 42 dages afbrydelse af opholdet i Danmark. Hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten, kan der gives halv lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 3.

I overensstemmelse med Højesterets dom, refereret i SKM2003.209.HR, anses et udlandsophold for afbrudt, hvis klageren på en given dato har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Bevisbyrden for at overholde denne betingelse påhviler den skattepligtige.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han maksimalt havde opholdt sig 42 dage i Danmark inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Retten lagde vægt på følgende:

• Klagerens dankort var anvendt adskillige gange i danske butikker på tidspunkter, hvor han ifølge sin egen kalenderoversigt ikke skulle befinde sig i Danmark.
• Klagerens repræsentant var blevet anmodet om at indsende dokumentation, der kunne underbygge den udarbejdede kalenderoversigt, men dette var ikke sket. Der var heller ikke indsendt dokumentation for den ændrede kalenderoversigt, som blev fremlagt senere i sagen.

På baggrund heraf var klageren ikke berettiget til lempelse i henhold til Ligningsloven § 33 A.