Manglende dokumentation for udlandsophold – Ligningslovens § 33 A – Indkomstår 2011 og 2012

Sagen omhandlede en klager, der var fuldt skattepligtig til Danmark, men søgte skattelempelse for lønindkomst erhvervet ved arbejde på private lystyachts i udlandet i indkomstårene 2011 og 2012. SKAT havde afgjort, at klageren ikke var berettiget til lempelse efter Ligningsloven § 33 A, da han ikke havde dokumenteret at opfylde betingelserne for ophold i udlandet.

Klageren, en maskinmester med bopæl i Danmark, arbejdede siden 1994 på lystyachts i bl.a. Monaco og Caribien. Han havde ikke selvangivet den udenlandske lønindkomst og oplyste, at han ikke betalte skat i udlandet. Klagerens rådgiver gjorde gældende, at han opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A, herunder kravet om ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden afbrydelser af mere end 42 dage i Danmark inden for enhver 6-måneders periode. Klageren fremlagde kalenderoversigter, søfartsbog, pas og en erklæring fra en ven om ophold i Monaco og Frankrig.

SKATs afgørelse var baseret på, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for sine ophold i udlandet. SKAT påpegede, at der ikke var foretaget hævninger eller transaktioner i udlandet i de friperioder, hvor klageren angav at opholde sig der. Desuden var der foretaget hævninger og køb på klagerens danske konti i perioder, hvor han ifølge kalenderen skulle have været i udlandet. Klagerens forklaring om, at veninde og fader benyttede hans kreditkort, blev ikke fundet tilstrækkeligt redegjort for i omfang. SKAT henviste til, at opholdets varighed skal kunne dokumenteres på en betryggende måde, og at brudte døgn (rejsedage) medregnes i 42-dagesreglen. SKAT henviste også til dommene SKM2013.85.BR og SKM2013.337.LSR vedrørende bevisbyrden.

Klageren fastholdt, at han opfyldte alle krav i Ligningsloven § 33 A, stk. 1, og henviste til Højesterets dom UfR 2003.1672.H og TfS 2004, 155 TSS, som fastslår, at lempelse er betinget af, at ferieophold m.v. i Danmark sammenlagt har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Klageren argumenterede for, at han de facto havde opholdt sig uden for Danmark i mindst 6 måneder og på intet tidspunkt havde opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for de seneste 6 måneder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til skattelempelse af sin lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2011 og 2012.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
• Alle indtægter, uanset oprindelse, betragtes som skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4.
• For at opnå skattelempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1, skal en person opholde sig uden for riget i mindst seks måneder, og opholdet må ikke afbrydes af ophold i Danmark af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver seks-måneders periode. Lønindkomsten skal desuden være erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold.
• Selvom klageren havde fremlagt bilag, der i et vist omfang dokumenterede arbejdsrejser og ferie i udlandet, var der foretaget hævninger på hans danske konti i perioder, hvor han angiveligt opholdt sig i udlandet.
• Det blev ikke fundet tilstrækkeligt godtgjort, at disse hævninger var foretaget af andre end klageren selv, og at klageren dermed ikke havde opholdt sig i Danmark i de pågældende perioder.
• På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at han højst havde opholdt sig 42 dage i Danmark inden for enhver periode på seks måneder. Dermed var betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1 ikke opfyldt for indkomstårene 2011 og 2012.